Skovbruget ændrer fokus

(LANDBRUG SYD) Skovdyrkerforeningen Syd tilbyder ekspertise indenfor naturværdier og vildt til ejere af små og mellemstore skove og plantager.

Naturværdier og vildt spiller i dag en meget stor rolle for mange ejere af små og mellemstore skove og plantager. Og ofte er disse »bløde« driftsformål mindst lige så vigtige som den egentlige, økonomiske drift af arealerne. Derfor har Skovdyrkerforeningen Syd gennem de seneste år opbygget en solid ekspertise i at yde råd og bistand til netop denne type skovejere.

Hvornår har det store fyrretræ med den markante røde bark og den karakteristiske flade krone størst værdi – når det står op i kanten af lysningen, badet i solens sidste stråler, eller når det ligger ned, er skåret op og er klar til at blive solgt til savværket?

Spørgsmålet kan ikke besvares eksakt. For hvordan skal man egentlig værdisætte nydelsen af et karakteristisk træ? Og hvad med en lysning i skoven, et hasselkrat eller synet af en grævling? Alligevel er der et stigende antal skovejere, der ikke er i tvivl om hvad det er, der har størst værdi for dem. Skovejere, der mener, at der skal være plads til spræl i skovene. Plads til andre træer end dem, der giver det største udbytte, plads til vildtet, til dyrelivet, til oplevelser. Og hvis prisen på disse oplevelser er en lidt lavere indtjening i visse dele af skoven, så anses dette for en rimelig omkostning for de ekstra goder, som skovejeren, familien og skovgæsterne kan hente derude.

Skovdyrkerforeningen Syd har især ejerne af de små og mellemstore skove som medlemmer. Derfor har netop Skovdyrkerforeningen også mærket dette skred i holdningen til skovenes værdier meget tydeligt gennem de seneste år.

Det har betydet, at foreningens seks skovfogeder i Sydjylland i dag ikke blot mestrer de »klassiske« skovbrugsdiscipliner. De kan også rådgive kvalificeret om spørgsmål om, hvordan man bedst anlægger et vandhul i skoven, om hvilken effekt fodermarker på brandbælterne vil have på hjortevildtet, om hvilke træer der med fordel kan stå alene eller om, hvilke buske, der egner sig bedst, når kanterne langs skovvejen op mod ejendommen skal gøres mere spændende.

I dette arbejde lægger Skovdyrkerforeningen Syd især vægt på de individuelle løsninger, hvor de gamle dogmer om, hvordan en skov skal dyrkes, lægges på hylden et øjeblik. I stedet bliver det ejerens ønsker, der sammen med områdets vækstforhold bliver afgørende for skovens udseende.

Skovejernes ønsker om et øget naturindhold afspejler sig også i den nye skovlov, der netop er vedtaget. Her er der blandt andet lempet på de hidtil meget strikse regler om gentilplantning af arealer, hvor træerne er blevet fældet. Dette er sket ud fra en betragtning om, at naturværdierne typisk er væsentligt større i skove, der rummer åbne områder og hvor der også er arealer, hvor opvæksten får lov til at komme af sig selv.

- Den nye skovlov har givet vores 1.250 medlemmer endnu bedre muligheder for at dyrke skoven naturnært og for at tilgodese vildtet og naturen i driften af skove og plantager, beretter skovfoged og vildtforvalter Jens Venø Kjellerup fra Skovdyrkerforeningen Syd. Men samtidig pointerer han, at der også er spændende muligheder for at øge naturindholdet i agerlandet.

- Læplantning, skovrejsning og anlæg af f.eks. vandhuller og vildtplantninger i det åbne land arbejder vi også meget med, ligesom vi udarbejder sammenhængende naturplaner for hele ejendomme, lyder det videre fra skovfogeden, der trives med, at arbejdet i Skovdyrkerforeningen i dag er væsentligt mere alsidigt end tidligere.

Læs også