Sort havre på Nordfyn

Kunne det friste med noget sort havre?

Altså ikke sort på »den« måde, men farven sort. Det bliver der mulighed for at købe hos Bent Ole Rasmussen, der driver Foderbutikken Frisbjerggaard på Lumby Taarupvej nord for Odense.

Tidligere på ugen høstede Bent Ole Rasmussen et areal med den særegne havre, der har vakt hans interesse, fordi den angiveligt er væsentligt lettere at omsætte for heste, når den optræder i foderet.

- Når jeg laver foderplaner til heste, må jeg skære en tredjedel af foderrationen i forhold til almindeligt gul havre, ellers blive de for fede, siger Bent Ole Rasmussen.

- Jeg forespurgte hos alle de etablerede grovarefirmaer for at få såsæd, men den slags havre arbejder de altså ikke med. I stedet blev det Jørgen Nielsen fra St. Hippolyt, der sælger sort havre til sine kunder på Sjælland, der skaffede mig noget såsæd her i foråret, fortæller Bent Ole Rasmussen.

Udbyttemæssigt vurderer Bent Ole Rasmussen umiddelbart, at den sorte havre klarer sig på niveau med almindeligt havre.

- Men det har været pudsigt at se, hvor hurtigt den sorte havre modner. Pludseligt gik det meget stærkt og nu er den fin modent og holder en vandprocent på 13, fortæller den glade havredyrker, der mandag aften høstede sin havremark færdig.

- Hjemme i foderbutikken tror folk, der er tale om et produkt, der på en eller anden måde er ristet, fortæller Bent Ole Rasmussen.

Kernerne er næsten helt sorte, mens de løse skaller omkring kernen ligner normal havre, blot knapt så gule i farven.

- Jeg kunne godt tænke mig at der blevet lavet nogle forsøg med den her afgrøde og har da også henvendt mig til min landboforening. Men endnu har der vist ikke været penge til det.

- For eksempel kunne det være interessant, om det let omsættelige foder også ville være attraktivt til for eksempel smågrise. Fra hestefolk hører vi, at det fænomen, hvor man siger at hestene bliver »varme«, når de æder havre, ikke optræder, hvis den almindelige havre erstattes af sort havre, funderer Bent Ole Rasmussen.

25-36-ef