Køerne giver mere og mere mælk, men der er alligevel et stykke vej mellem de køer, der runder de 100.000 kg mælk. Alligevel var det anden gang, at det i onsdags var på sin plads at »fejre« en af køerne hos Helle og Peter Jørgensen, Fæsteholt 11 i Ferup i Lunderskov Kommune.

Ko nummer 828 rundede omkring 1. juni de 100.000 kg mælk, og dette runde tal markerede SDM Kolding-Brørup ved en lille seance på gården, hvor der var lejlighed til at se en ko, der trods sine snart 12 år og foreløbig ni kalve ser godt ud.

- Hun er født og opvokset på gården og skal kælve igen i september, så det næste år beholder jeg hende i hvert fald, fortæller Peter Jørgensen om den knap så høje ko, der er født og opvokset på gården.

Koens far er Kol Laban og morfar Kol Jyde.

51-35-sy