Økonomisk gevinst ved grønt regnskab

(Effektivt Landbrug) Et grønt regnskab er et driftsledelsesværktøj, der giver et godt overblik over udnyttelsen af ressourcerne på ejendommen.

Grønne regnskaber er ikke udbredt i landbruget. Djursland Landboforening har eksempelvis kun udarbejdet et af slagsen til dato. Men ifølge planteavlskonsulent Christian Breum Fisker vil man i år gøre en ekstra indsats for at få flere landmænd til at få øjnene op for de mange positive muligheder, der ligger i grønne regnskaber.

- Et grønt regnskab giver landmanden et driftsledelsesværktøj, som han kan bruge til at sætte øget fokus på, hvor man kan spare, og hvor det kan betale sig at gøre en ekstra indsats på ejendommen, siger Christian Fisker.

Med et grønt regnskab kan landmanden følge ejendommens udnyttelse og forbrug af ressourcer så som næringsstoffer, pesticider, energi og vand. Det kan dermed blive et vigtigt styringsredskab i ledelsen af bedriften.

- Landmanden kan f.eks. gå ind og se på sin fodereffektivitet, eller han kan se, om han holder pesticidforbruget indenfor behandlingsindekset, nævner Christian Fisker, som tilføjer, at regnskabet på den måde giver et klart billede af, om der er behov for, at landmanden griber ind og ændrer praksis på bestemte områder.

Men det grønne regnskab kan ikke kun bruges indadtil på bedriften. Det kan også bruges til at dokumentere ejendommens ressourceudnyttelse over for omverdenen, og på den måde være med til at bidrage med faktiske tal til den løbende diskussion om landbrugets påvirkning af miljøet.

- Vi hører meget om, at landbruget belaster miljøet. Med et grønt regnskab kan den enkelte landmand få belyst, om det også gælder for hans ejendom. Dermed bliver det grønne regnskab også et godt værktøj udadtil, påpeger Christian Fisker, som også nævner de økonomiske muligheder, det grønne regnskaber åbner.

- Det første år er et referenceår, hvor det vil være svært at se en eventuel økonomisk gevinst. Men i løbet af et par år, vil der være muligheder for at spare på forskellige omkostninger, vurderer konsulenten, som peger på, at landmanden f.eks. kan få sat et vandur op, hvis ikke han har det i forvejen, og på den måde se, hvor han bruger vandet henne, hos grisene eller i marken, og om der kan spares på forbruget.

- Jeg er overbevist om, at der også ligger nogle økonomiske gevinster i et grønt regnskab. For når man først har et grønt regnskab, så kan man opstille nogle konkrete mål at gå efter, siger Christian Fisker.

Det er ved at være sidste udkald for landmænd, som vil søge tilskud til at få lavet et grønt regnskab. Ansøgningsrunden startede den 1. juni og sidste frist er den 31. august. Tilbuddet gælder alle landbrug på mindst 5 hektar og et årligt arbejdsbehov på mindst 833 timer. Tilskuddet er på 7.500 kroner pr. år til ejendomme på mere end 25 hektar, og 3.750 kroner til ejendomme under 25 hektar.

Tilskuddet er betinget af udarbejdelse af grønne regnskaber i en fem-årig periode samt etablering af 12 meter brede sprøjtefrie randzoner langs målsatte vandløb og søer på ejendommen. Disse randzoner kan dog samtidig braklægges under hektarstøtteordningen.

- Vi håber, vi kan udarbejde de grønne regnskaber indenfor de 7.500 kroner. Men det afhænger bl.a. af, hvor meget tid, den enkelte landmand selv vil bruge på at fremskaffe de oplysninger, der skal bruges i forbindelse med udarbejdelsen af det grønne regnskab, siger planteavlskonsulent Christian Breum Fisker, Djursland Landboforening.

Direktoratet for Fødevareerhverv, der administrerer ordningen, kan prioritere mellem de enkelte ansøgninger, og bedrifter med søer og vandløb, der har skærpet målsætning i amternes regionsplan, vil blive prioriteret forud for andre. Derefter er det »først til mølle-princippet«, som gælder.

Læs også