Ingen foderrester
(Effektivt Landbrug) En ny styring til vådfoderanlægget kan via restløs udfodring give en bedre udnyttelse af foderet. En svineproducent er godt tilfreds efter at have lagt stalde til en afprøvning.
- Jeg er ikke i tvivl om, at den ny styring vil give bedre foderudnyttelse. Og jeg tror, at det bliver meget udbredt at fodre uden restmængde, fordi det er driftssikkert, og fordi der i øjeblikket ligger en kæmpe mængde foder i rørstrengene rundt omkring i danske svinestalde, der ikke bliver udnyttet ordentligt af grisene.
Sådan siger svineproducent Ole Overgaard, der driver »Overgaard Multi-Site ApS« i Bording ved Herning sammen med sin far Verner Overgaard og sin lillebror Per Overgaard. Selskabet har 600 søer og kører med vådfodring i slagtesvinestalden, hvor der årligt bliver produceret 10.000 konventionelle slagtesvin i et holddriftssystem. Alle svin på nær et par enkelte hold bliver fodret i et enkeltstrenget anlæg efter multifase-konceptet.
De seneste to måneder har slagtesvinene lagt krop til en afprøvning, som inventarfirmaet ACO Funki har stillet an. Det drejer sig om en helt ny styring ved navn Funkinet Autofeed, som kører med restløs udfodring - det vil sige, at den sørger for, at foderet ikke ligger i rørstrengene efter fodringen. Det betyder, at grisene ikke æder det næste gang, der udfodres. Den restmængde, der ligger i foderrørene, er ifølge ACO Funki på mellem 10 og 50 procent af den samlede udfodring.
- Når foderet ligger i rørstrengene mellem fodringerne, bliver vitaminer og mineraler ædt op af mælkesyrebakterierne i vådfoderet. Dermed udnytter grisene ikke foderet så godt. Men det undgår svineproducenten ved at køre rørene tomme, siger produktchef i ACO Funki, Torben Olesen.
Til at skubbe foderet i rørstrengene væk bruger den ny styring fermenteret korn, hvor kornet i dette tilfælde bliver blandet op med 75 procent vand. Når udfodringen er nået til en af de sidste ventiler på rørstrengen, skubber det fermenterede korn det resterende foder frem til de sidste udfodringsventiler, så det passer med, at når den sidste sti er fodret, så ligger der udelukkende fermenteret korn i rørstrengene indtil næste udfodring.
- I princippet kunne rørene blot køres tomme for foder med vand. Men det fermentede foder har den ekstra fordel, at der er flere mælkesyrebakterier i, hvilket giver en bedre mavesundhed. Samtidig er det ikke nødvendigt at varme det fermenterede korn op, da det i forvejen har udnyttet varmen fra stalden, og det betyder bedre vilkår for mælkesyrebakterierne, siger Torben Olesen.
Kort tid før næste udfodring bliver det fermenterede korn skubbet ud i en resttank, hvorfra det bliver ført videre ud i blandetanken, så det kommer med i udfodringen.
Ole Overgaard, der står for pasningen af slagtesvinene, fortæller, at da systemet først blev indkørt, gav det ikke anledning til flere foderalarmer eller problemer end sædvanligt. Han mener også, at driftslederens styring af fodringen er nem.
- Vi kontrollerer en gang imellem ved at hælde rød frugtfarve i foderet for at sikre os, at det sidste hold grise på rørstrengen ikke får noget af det fermenterede foder. Og det passer lige nøjagtig, siger Ole Overgaard. I nogle af rørstrengene er der indsat et gennemsigtigt stykke rør, så han kan holde øje med, hvor langt frugtfarven er nået.
Ole Overgaard forventer, at han vil kunne spare 0,1 FE pr. kilo tilvækst ved at benytte sig af restløs udfodrring.
- Det vil give en besparelse på 130.000 kroner her hos os, konstaterer Ole Overgaard, da vi sidder ved køkkenbordet på hans forældres ejendom. Ole Overgaard mener, at »den ultimative jagt« for en svineproducent ikke er den daglige tilvækst i stalden, men derimod foderforbruget pr. kilo tilvækst.
- Derfor kan restløs udfodring også være en fordel til smågrisene – hvor vi i øjeblikket har tørfodring – fordi vi dermed kan lave helt frisk foder. Og de to foderkoncepter koster det samme, vådfodring kræver blot et større hus, siger han.
Hans far, Verner Overgaard, bryder ind med et smil:
- Det er vi to om at bestemme. Det er også vigtigt, at smågrise, der går på delvise spalter, har et tørt leje. Men hvis vi byggede en ny sostald, så skulle det være med vådfoder, siger han.
Foreløbig er den lille far-søn uenighed i »Overgaard Multi-Site ApS« en garant for, at selskabet lige ser tiden an med hensyn til vådfodring i smågrisestaldene. Dets næste projekt bliver i stedet at tildele vådmineraler i foderet til slagtesvinene via den ny styring.
Og med tiden vil Autofeed-styringen kunne udvikles, så landmanden og andre via internettet eller en lommecomputer kan overvåge og styre al mekanik i stalden vedrørende fodring og klima.
Effektivt Landbrug har spurgt Landsudvalget for Svin, om der kan være perspektiver i den ny måde at fodre på, som ACO Funki lægger op til. Og herfra er holdningen umiddelbart positiv.
- Hvis ellers landmanden kan styre det, så vil jeg tro, at det kan give en bedre foderudnyttelse, idet fermenteret korn til slagtesvin ifølge et forsøg, vi har foretaget, har givet en bedre foderudnyttelse, siger konsulent Anni Øyan Pedersen, der ligesom Torben Olesen peger på fordelen ved at undgå at have foder liggende i rørstrengene, fordi det fermenterer – og dermed mister indhold af lysin og andre syntetiske aminosyrer.
- Derfor vil jeg tro, at princippet især vil kunne være en fordel i smågrisestalden, fordi der her er et højere indhold af syntetiske aminosyrer i foderet, siger Anni Øyan Pedersen, der tilføjer, at udenlandske firmaer allerede tilbyder restløs udfodring i blandt andet Tyskland.
* Selskabet har 600 søer, 14.000 årligt producerede smågrise, 10.000 slagtesvin og 506 hektar jord, som Kirsten og Verner Overgaard driver sammen med deres to sønner Ole og Per Overgaard, i et glidende generationsskifte. Derudover har selskabet en maskinstation og en udlejningsejendom.
* Overgaard Multi-Site ApS har en lang tradition for at lægge stalde til, når nyt inventar bliver afprøvet. Verner Overgaard var i sin tid ven med fabrikanten Jens Langkjær, som i 1970’erne og 80’erne afprøvede fodersystemer og inventar i hans stalde.
* Den første rist til grise har således ligget i Verner Overgaards stalde, og det har den første dobbeltdækker-sti også. Endvidere har staldene lagt bygninger til landets første fermenteringsanlæg, som vådfodringsfirmaerne i fællesskab opstillede i 2000.
* Gennem de senere år har ACO Funki afprøvet forskellige vådfoder-styringer hos Overgaard Multi-Site ApS. Det er foreløbigt den eneste svineproduktion i landet, der kører med restløs udfodring via Funkinet Autofeed-styringen.