EU’s landbrugsreform, der træder i kraft i Danmark til næste år, får både vindere og tabere. En af taberne bliver Ravnholt Gods, der med sine 1250 hektar hører til blandt de allerstørste planteavlsbedrifter på Fyn. Det midtfynske gods står nemlig til at miste cirka en tredjedel af den hidtidige EU-støtte.

- Vi får en øretæve, der virkelig kan mærkes. I runde tal bliver det til et minus på en million kroner, hvis markedsprisen på strandsvingel ikke ændrer sig, vurderer Henrik Severin, som er driftsleder for land- og skovbruget på Ravnholt, hvor frøavlen spiller førsteviolin, når det gælder indtjeningen.

EU-støtten til frøgræs falder betydeligt med den nye landbrugsreform. Hårdest går det ud over strandsvingel og hundegræs, og da Ravnholt dyrker strandsvingel på 150 hektar, bliver det umiddelbare tab til at tage og føle på. Henrik Severin forventer dog, at en del af tabet kan hentes ind igen.

- Det, der bliver spændende, er, om markedsprisen tilpasser sig de nye forhold. Det håber og forventer jeg. Ellers vil en del af frøproduktionen i Danmark ophøre, siger driftslederen, som regner med at kunne hente cirka halvdelen af den tabte støtte hjem på stigende frøpriser.

- Men det kan kun tiden vise. Danmark eksporterer næsten al sin strandsvingel, og da vi konkurrerer med USA, er der grænser for, hvor meget priserne kan stige, tilføjer Henrik Severin, som dog fortsat tror, at der stadigvæk vil blive dyrket frø i Danmark - også strandsvingel - i kraft af det for frøavl gunstige danske klima.

Afgrøderne på Ravnholt, når der ses bort fra de 130 hektar brak, er fordelt på en tredjedel hvede, end tredjedel byg og en tredjedel frøgræs. Foruden strandsvingel bliver der også dyrket rajgræs, men selv om der også for denne afgrøde vil blive skåret i EU-støtten, så vil det ikke være nær så voldsomt som i strandsvinglen. Det samme gælder for kornafgrøderne, hvor støtten ifølge Henrik Severin stort set vil blive den samme som efter de nugældende støtteregler.

Og trods udsigten til den betydelige nedgang i støtten vil det ikke umiddelbart betyde radikale ændringer af afgrødevalget på Ravnholt.

- Fremover bliver det endnu vigtigere end i dag at holde fast ved det, man er god til. Vi er gode til strandsvingel, så jeg tror også, at der vil blive dyrket strandsvingel på Ravnholt fremover, såfremt der, som vi forventer, kommer en prisstigning, siger Henrik Severin.

- Vi er vant til at tilpasse afgrøderne efter markedsvilkårene. Tidligere har vi dyrket raps. Det gør vi ikke mere. Men raps er måske en afgrøde, som kan blive interessant igen. Det samme gælder spinat, siger driftslederen, som peger på, at en af de positive ting ved landbrugsreformen er, at man bliver stillet frit med hensyn til afgrødevalget, fordi støtten ikke længere bliver koblet til bestemte afgrøder.

Overordnet betragter Henrik Severin dog ikke den nye landbrugsreform som et kvantespring i den rigtige retning.

- Selvfølgelig hænger mit syn på reformen sammen med, at vi har en afgrøde, som bliver særlig hårdt ramt. Men jeg tror ikke, EU sparer penge på reformen. Det bedste havde i det lange løb været en afskaffelse af hele tilskudssystemet.

- Men det er nok ikke realistisk. EU kan ikke blive enige om at lade markedsvilkårene herske over en kam. Der er for mange ting, der skal tages hensyn til i de enkelte lande, så vi skal nok også fremover fortsætte med at lave en støtteansøgning, selv om den bliver lidt anderledes, end den plejer.

Henrik Severin vurderer dog, at det under alle omstændigheder bliver vanskeligere at være planteavler i Danmark. EU’s kornlagre er mindre, og prisudsvingene større. Det skal man hele tiden være opmærksom på, så man kan navigere efter de aktuelle forhold.

- Det er også svært at sige, hvad de 10 nye EU-lande kommer til at betyde. Jeg tror, vi kan forvente en stigning i kornproduktionen. De tidligere østlande har potentialet, og når de først får styr på det dyrkningsmæssige, logistikken osv., så kan det hurtigt føre til et presset kornmarked i Europa, forudser driftslederen.

Derfor håber han, at landbrugsloven vil blive skruet sammen, så landbrugene i Danmark får lov til at vokse sig større og dermed blive i stand til at udnytte de størrelsesmæssige fordele.

- På Ravnholt har vi den fordel, at vi i forvejen er store, og vi har umiddelbart ikke mulighed for at vokse, hverken via køb eller forpagtning. Men måske kunne en animalsk produktion på sigt komme på tale, siger Henrik Severin. Ravnholt har således tidligere huset en stor kvægbesætning, men Henrik Severin understreger, at der ikke er aktuelle planer om hverken en kvæg- eller svineproduktion på godset.

- Vi har sporet os ind på nogle afgrøder, som vi har tilpasset maskinpark, tørreri osv. efter, og som vi er blevet dygtige til at dyrke. Derfor vil vi ikke i panik foretage de helt store afgrødeændringer på grund af EU-reformen. Men hvis det bliver nødvendigt, er vi naturligvis parate til at handle, siger driftslederen.