Statsansat hyrde passer kvierne på Tipperne

(Effektivt Landbrug) UDLICITERING: Der er klare aftaler omkring pasning af de kvier og stude, vestjyske kvægbrugere har sendt på sommergræsning på statens naturområde Tipperne ved Ringkøbing Fjord.

Når hyrden hos Oxbøl Statsskovdistrikt lige skal kigge til kvierne, der går ude på Tipperne, er han væk i fem timer.

- Og så er der vel at mærke kun tale om det sædvanlige daglige opsyn, hvor der ikke er tale om reparation af hegn eller eventuel behandling af syge dyr, men blot at have observeret hvert dyr på en afstand tættere end fem meter, fortæller Gert Hansen, der selv titulerer sig som hyrde.

På en traktor og forsynet med lidt grej til løsning af opståede problemer i det knapt 600 hektar stor græsningsområde, tager det tid at føre tilsyn med de cirka 500 kvier og stude, der er på sommergræsning i det beskyttede naturområde i bunden af Ringkøbing Fjord.

- Vi er tre mand til at deles om vagterne, så vi også kan holde en fridag engang imellem, siger Gert Hansen.

Alle de omkring 500 dyr, der denne sommer opholder sig på det fælles græsningsareal på den statsejede del af Tipperne, er fra økologiske kvægbrug i det vestjyske område.

Forud for hver græsningssæson, afholder Gert Hansen et forvaltningsmøde med folk fra Danmarks Naturundersøgelser, der blandt andet fører tilsyn med fuglelivet i området. Her afklares, hvor kraftigt et græsningstryk,der kan anbefales. Og i 2004 betyder det altså, at der, når de sidste kreaturer ankommer her i juni måned, vil være cirka 500 dyr på knapt 600 hektar.

- For en landmand, der har dyr herude, betyder det, at han kan beregne 0,65 hektar pr. dyr, når han skal trække støtte hjem, forklarer Gert Hansen.

- Teknisk set har arealet jo egentlig altid været økologisk. Men staten har gerne villet signalere, at dens arealer drives økologisk. Det er derfor, det er et krav, at dyrene, der kommer herud på fællesgræsning, skal være fra økologiske besætninger.

- I år har vi dog godt kunnet mærke, at der bliver færre økologiske besætninger, siger Gert Hansen.

Hvordan den nye landbrugsreform kommer til at påvirke betingelserne for fællesgræsning i fremtiden, tør Gert Hansen imidlertid ikke spå om.

- I 2004 betaler besætningsejerne 500 kroner pr. dyr pr. sæson med lidt rabat til de, der først kommer på græs i juni måned.

- Set fra statens side dækker det dog ikke helt omkostningerne ved at drive området, påpeger den statsansatte hyrde, der udover opgaverne i sommerhalvåret på Tipperne, også fungerer som skovløber i Oxbøl Statsskovdistrikt og naturvejleder for de grupper, der besøger det særprægede naturområde.

Hyrdens, og dermed ejerens opgave i forbindelse med fællesgræsningen, er at holde hegn og sørge for frisk vand til dyrene. Desuden sørger hyrderne for at dyrene skifter fold hver måned.

- Fordi vi konsekvent gennemfører foldskifte, har vi som regel ingen problemer med parasitter. Vi sender dog gødningsprøver til kontrol.

- Er der problemer, der kræver behandling, tilkalder vi dyrlægen, og regningen for behandlingen sender dyrlægen direkte ejeren. Er der tale om mere alvorlige ting, kontakter vi naturligvis dyrets ejer, og der er også eksempler på, at vi må bede ejeren afhente dyret, fordi vi ikke mere kan tage ansvaret.

- Med i betalingen for fællesgræsningen hører også mineralforsyningen. Vi har fået lavet en græsanalyse og får med hjælp fra en kvægbrugskonsulent fremstillet en særlig mineralblanding, der passer til forholdene herude. Kvierne har ad-libitum adgang til mineralblandingen i cirka 30 Microfeedere fordelt på de mange græsfenner.

Læs også