Salmonella dublin truer både køer og mennesker: Usynlig smitte koster dyrt

Salmonella dublin er en sygdom, som i årtier har været til stede i kvægbesætninger både i Danmark og i mange andre lande. Og den er i global fremmarch. Det slår Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet fast i en pressemeddelelse.

De peger blandt andet på, at salmonella dublin forårsager lungebetændelse, blodforgiftning og aborter og slår tusindvis af kalve og køer ihjel hvert år.

Selvom salmonella dublin smitter mennesker langt sjældnere end den mere almindelige salmonella, er der ifølge Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet god grund til at tage den alvorligt:

- Den er nemlig langt farligere og slår op til 12 procent af de mennesker, som bliver smittet, ihjel. Samtidig er den ofte resistent over for antibiotika. Og man kan både smittes gennem kontakt med dyr og gennem upasteuriserede mejeriprodukter og kød, der ikke er tilstrækkeligt tilberedt, lyder det.

Salmonella dublin ikke udryddet trods fremskridt

Alligevel er det ikke lykkedes at udradere sygdommen i Danmark, som har været et politisk mål siden 2008, hvor man indførte en national bekæmpelsesplan med ambitionen om at udrydde sygdommen.

Forekomsten i Danmark er nu anslået til at være nede på cirka fem procent af kvægbesætningerne, hvor den i 2008 lå på 20-25 procent. I USA er smitten derimod de senere år steget til cirka 18 procent af besætningerne og i Storbritannien til hele 60 procent af besætningerne.

- Salmonella dublin er ikke bare en alvorlig trussel i stalden. På verdensplan er det en potentiel trussel mod folkesundheden, som højst sandsynligt vil vokse i takt med, at antibiotikaresistens breder sig, siger Dagim Belay, adjunkt ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og fortsætter:

- Vi taler om en bakterie, der hvert år koster mennesker livet, og det er på tide, at vi gør mere for at få bugt med den,

Dagim Belay og forskerkollega Jakob Vesterlund Olsen står bag et nyt studie af, hvilke omkostninger, salmonella dublin har haft i alle danske malkekvægsbedrifter gennem en 10-årig periode.

Usynlig smitte med høj pris

- Danmark er kommet langt i sin kamp mod sygdommen, men hvorfor er vi stadig ikke i mål? En af grundene er muligvis, at landmændene ikke har et stærkt nok incitament til at bekæmpe den, siger seniorrådgiver Jakob Vesterlund Olsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og tilføjer:

- Vores undersøgelse viser dog, at der ikke alene er sundhedsmæssige konsekvenser, men der er også skjulte økonomiske konsekvenser af at have smitten i sin stald.

Studiet viser, at salmonella dublin giver øget kalvedødelighed, lavere mælkeydelse, højere medicinomkostninger og flere dyrlægebehandlinger.

- Det særligt tricky ved salmonella dublin er, at den ofte går under radaren. Mange besætninger er smittede uden synlige symptomer, og det betyder, at både sygdommen og de økonomiske tab kan udvikle sig langsomt uden at blive opdaget. Smitten nedsætter produktiviteten og svækker dyrene år efter år, og de økonomiske konsekvenser hober sig ligeledes op over tid, siger Dagim Belay.

Mange besætninger er smittede uden synlige symptomer, og det betyder, at både sygdommen og de økonomiske tab kan udvikle sig langsomt uden at blive opdaget.

Dagim Belay, adjunkt, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universiteti

Hvor kvægbedrifter med høj infektionsgrad årligt har ekstra udgifter for godt 84.000 kroner i gennemsnit, har også lavt smittede bedrifter ekstra tab. En typisk besætning med 200 malkekøer og en lav grad af smitte vil opleve øgede variable udgifter for cirka 50.000 kroner om året.

- Vores estimater er konservative. De er baseret på data fra et dansk system, hvor man faktisk har et bekæmpelsesprogram – modsat de fleste andre lande. Hvis man lavede lignende estimater i Storbritannien eller USA, ville de økonomiske omkostninger være meget, meget højere, siger Dagim Belay.

Tid til mere handling

Forskerne påpeger et væsentligt problem ved den måde, som de danske myndigheder overvåger salmonella dublin på i dag. Det foregår ved, at Fødevarestyrelsen måler mængden af antistoffer mod bakterien i kvægejendommens mælketank, og hvis antistofmængderne befinder sig under et bestemt niveau, anses bedriften for at være salmonellafri.

- Tærskel-baseret regulering har spillet en vigtig rolle i at hjælpe Danmark med at reducere forekomsten af salmonella dublin til det nuværende lave niveau. Men den nuværende tærskel er ret tilfældigt fastsat. Og vi kan se, at produktionstabet allerede sker på smitteniveauer langt under den fastsatte tærskel, siger Jakob Vesterlund Olsen.

- Så det er også vigtigt at give landmændene et stærkere incitament til at udrydde problemet. Det kunne oplagt være at give subsidier til landmænd, der investerer i bekæmpelse og smitteforebyggelse eller at indføre en lavere mælkepris for mælk fra besætninger med langtidssmitte, tilføjer Dagim Belay.

Endelig bør myndighederne målrettet oplyse kvægproducenterne om de skjulte omkostninger ved Salmonella Dublin og om effektive bekæmpelsesstrategier, vurderer forskerne.