Miljøstyrelsen forbyder nu 23 pesticider
Styrelsen skriver mandag eftermiddag, at særligt kartoffelproduktionen forventes at blive hårdt ramt – især stivelseskartofler – af de mistede godkendelser på i alt 9 midler, der sælges i Danmark. Afgørelserne betyder, at anvendelsen af midlerne forbydes om henholdsvis 6 og 15 måneder.

Foreløbig mister 9 midler i Danmark nu sin godkendelse på grund af TFA, oplyser Miljøstyrelsen mandag eftermiddag.
Miljøstyrelsen har mandag eftermiddag meddelt, at de har haft seks aktivstoffer og dermed 33 pesticidmidler til fornyet vurdering og at det medfører, at 23 midler nu mister deres godkendelse.
Det drejer sig om følgende aktivstoffer: fluazinam, fluopyram, diflufenican, mefentrifluconazol og tau-fluvalinat, samt flonicamid.
Miljøstyrelsens vurdering, herunder partshøring af relevante virksomheder, har resulteret i, at Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om at trække godkendelsen af 23 pesticidmidler tilbage, hvoraf ni midler på nuværende tidspunkt markedsføres i Danmark.
Baggrunden for forbuddet er, at midlerne indeholder et af de seks aktivstoffer, som danner TFA (trifloureddikesyre), som er et meget langsomt nedbrydeligt stof, som udvaskes til grundvand.
Miljøstyrelsen forventer at kunne træffe afgørelser i de resterende ti sager i løbet af august-september måned, da Miljøstyrelsen på det tidspunkt forventer at have et tilstrækkeligt grundlag, herunder afklaringer om alternativer og økonomiske konsekvenser ved forbud.
Rammer især kartoffelproduktion
Afgørelserne betyder, at anvendelsen af en række pesticidmidler, der indeholder ét af aktivstofferne forbydes om henholdsvis 6 og 15 måneder.
- Afviklingsfristerne er fastsat af Miljøstyrelsen ud fra en konkret vurdering af hvert enkelt middel, hvor hensynet til beskyttelsen af miljøet, ud fra en proportionalitetsbetragtning, afvejes op imod hensynet til de samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser, skriver Miljøstyrelsen og fortsætter:
- I sager, hvor der enten er alternativer eller er midler, der ikke har været solgt en årrække, vægter de økonomiske hensyn mindre tungt.
Hensynet til beskyttelsen af miljøet, herunder grundvandet, vægtes altid højt i Danmark, når afviklingsfristerne skal fastsættes. I forhold til at fastsætte afviklingsfrister har Miljøstyrelsen i nogle af sagerne lagt til grund, at der er tale om helt særlige tilfælde, som har meget store samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
- Særligt kartoffelproduktionen forventes at blive hårdt ramt, hvor konsekvenserne i høj grad afhænger af, om produktionen af stivelseskartofler kan fortsætte, skriver styrelsen.

Frister for salg og anvendelse af de midler, som nu mister deres godkendelse. Kilde: Miljøstyrelsen

