Vil bruge landbrugsstøtte til delvis finansiering af treparten: - Det er absolut i orden og helt efter bogen
Erling Bonnesen og Hans Kristian Skibby er bestemt ikke enige om, hvorvidt det er en god idé at bruge landbrugsstøtte til Den Grønne Trepart – afslørede debatmøde på Christiansborg.
Hans Kristian Skibby (nærmest kameraet) og Erling Bonnesen fra henholdsvis Danmarksdemokraterne og Venstre diskuterede på mødet blandt andet landbrugsstøtte med socialdemokraten Thomas Skriver Jensen. Fotos: Christian Ingemann
Historisk set har det været rød mod blå, når politikere herhjemme indtog forskellige synspunkter om landbrugs- og miljøpolitikken. Aftalen om Den Grønne Trepart har imidlertid skabt splid internt i den borgerlige blok, hvilket også et debatmøde på Christiansborg åbenbarede forleden.
- Det er absolut i orden og helt efter bogen, at man nu også bruger nogle landbrugsstøttemidler til trepartsprojekterne, mente Venstres miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen.
- Det er jeg slet ikke tilhænger af. Faktisk er det noget, der bekymrer mig og mit parti rigtig meget, lød det fra Hans Kristian Skibby, som er både fødevareordfører for Danmarksdemokraterne samt formand for Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget.
EU giver Danmark lov til at flytte penge
Debatmødet fandt sted i Grundlovsværelset i den danske parlamentsbygning, hvor godt og vel en halv snes medlemmer af foreningen Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister var mødt op for at høre om emnet »Landbruget i den grønne trepart«. En del af debatten fik en EU-vinkel, fordi den udsendte reporter fra denne avis spurgte ind til nyheden om, at Danmark har fået lov til at bruge 5,3 milliarder kroner fra EU’s landbrugsstøttemidler til at implementere den grønne trepartsaftale.
Treparten handler blandt andet om at CO2-afgiftsbelægge det hjemlige landbrug og samtidig hjælpe naturen i form af eksempelvis jordudtagningsprojekter. Det har været et stridspunkt i debatten om treparten, hvorvidt planen i virkeligheden er i strid med EU’s regler om statsstøtte og ikke mindst, hvor pengene skal tages fra. Men forleden meldte Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø ud, at Danmark af EU-Kommissionen har fået lov til at bruge de mange penge på treparten fra CAP-midlerne.
Der er ikke tale om nye penge, men om en omprioritering af EU-midlerne, så flere støttekroner flyttes fra den direkte landbrugsstøtte (den såkaldte søjle 1) til støtte af projekter, der skal udvikle landbruget med fokus på blandt andet miljø og klima (kaldet søjle 2).
De ekstra midler til trepartsprojekterne får betydning for en lang række tiltag indenfor eksempelvis økologi, omlægning af landbrugsjord til vådområder samt reduktion af kvælstofudledning for at forbedre vandmiljøet. For eksempel introduceres der i 2026 en ny arealtilskudsordning for permanent ekstensivering. Ordningen skal fremme varig udtagning af landbrugsarealer med særligt fokus på kulstofrige lavbundsjorde og arealer med højt kvælstofindsatsbehov.
Vejen frem for dansk landbrug
Erling Bonnesen understregede på debatmødet på Christiansborg, at Den Grønne Trepart efter hans mening udgør vejen til fremtiden for dansk landbrug.
- Og her vil jeg gerne pointere, at EU-midlerne jo aldrig kun har været ment som driftstilskud men også som udviklingsstøtte. At bruge et hjørne af støttemidlerne på treparten harmonerer fint med, hvad vi har givet hinanden håndslag på i aftalekredsen, som han formulerede det.
Hans kollega fra Danmarksdemokraterne frygter omvendt for, hvad en sådan flytning af EU-støttemidler kan betyde for ikke mindst den enkelte bedrift:
- Nogle landmænd står måske foran et generationsskifte, og andre vil gerne fortsætte. Men uanset hvad risikerer mange af gårdejerne at blive skubbet over i nogle investeringer for lånte midler, hvilket ikke ligefrem gavner økonomien i erhvervet. De store tabere bliver dem, der ikke længere har råd til at investere. Vi kommer ikke udenom, at overfører man penge til ét sted, går de fra nogle andre steder, og det her kan derfor resultere i en meget skæv fordeling af støttekroner. Jeg kan kun have det som en bekymring – jeg kan dårligt bevise det, inden det er et faktum, forklarede Hans Kristian Skibby.
Erling Bonnesen er helt uenig:
- At bruge lidt af EU-støttemidlerne på trepartsprojekterne gavner jo hele fødevaresektoren. Det har jeg godt nok svært ved at se nogen skævhed i, sagde han på mødet.
Stabile rammevilkår sikret
Venstre-manden forsøgte herefter at forklare, hvorfor Den Grønne Trepart er så god en idé:
- For det første er vi nødt til at anerkende, at vi har nogle udfordringer med blandt andet vandmiljø og biodiversitet. Desuden er det en kendsgerning, at havde Venstre ikke siddet i regering, ville Enhedslisten og SF have haft taktstokken og skåret dansk landbrug ned til sokkeholderne, lød det.
- I dén situation kan jeg garantere for, at eksempelvis husdyrproduktionen nærmest var blevet udslettet. I stedet står vi nu med en aftale, hvor det klart fremgår, at vi fortsat skal have en stor animalsk produktion herhjemme. Vi har sørget for, at dansk landbrugs økonomi ikke undermineres i den endelige aftale, også fordi CO2-afgiften er blevet banket gevaldigt nedad i forhold til de oprindelige forslag. Det, der var lagt op til, har vi i Venstre fået drejet ind på et sidespor. Så vi har sikret, at man stadig kan drive et stort, effektivt og eksportorienteret landbrug i Danmark, samtidig med at vi tager hensyn til natur og miljø. Landmændene ved nu, hvilke stabile rammevilkår de kan regne med, tilføjede Erling Bonnesen.
Godt og vel en halv snes landbrugsjournalister overværede debatmødet i Grundlovsværelset på Christiansborg.
Hans Kristian Skibby indrømmede på mødet, at dansk landbrug har det, han kalder et efterslæb i forhold til den grønne omstilling.
- Men når det handler om hastigheden, omfanget og så videre er vi jo ikke enige med regeringen. Og vi er bestemt ikke lige så glade for den fremtid for erhvervet, som Erling Bonnesen taler så positivt om. Derfor har vi også en helt anden tilgang til Den Grønne Trepart, sagde danmarksdemokraten.
- Det er faretruende at høre landmænd fortælle om de udfordringer, de nu står overfor. Og jeg er personligt stadig meget i tvivl om, hvorvidt trepartsaftalen overholder såvel dansk som europæisk lovgivning. Især fordi beslutningerne træffes i meget lukkede fora, tilføjede Hans Kristian Skibby.
Socialdemokrat: Danmark går foran
Selv om de to blå politikeres strid fyldte mest på Christiansborg-debatmødet, skal det retfærdighedsvis siges, at også den socialdemokratiske fødevareordfører Thomas Skriver Jensen blandede sig i diskussionen. Ikke helt overraskende på Erling Bonnesens hold:
- I Socialdemokratiet synes vi, at det er både klogt og fornuftigt at bruge nogle af EU-støttemidlerne på treparten. Det er helt unikt, at tidligere modpoler som landmandsforeninger og naturorganisationer har lavet en dansk aftale med fokus på ikke bare naturen men også produktion og fødevarer. Vi går foran i Europa, og det skal vi bakke op om, sagde Thomas Skriver Jensen.
Debatten i Grundlovsværelset indeholdt også andre meningsudvekslinger med relation til europæisk fødevareproduktion end den om de flyttede EU-støttemidler. Eksempelvis kunne de tre tilstedeværende ordførere hurtigt blive enige om, at forbrugerne bør købe danske varer – uanset om disse er konventionelle eller økologiske – hvis de går op i at spise sundt og godt.
- Jeg vil da hellere have en konventionel radise produceret herhjemme end en økologisk fra Spanien, der skal køres herop, sagde Hans Kristian Skibby.
Alle folketingspartiernes landbrugsordførere var blevet inviteret med til debatmødet af Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister, men kun Venstre, Danmarksdemokraterne og Socialdemokratiet sagde altså ja tak.
