Tilfredshed med landbrugslov

Landmænd, der vil udvikle deres bedrifter, får nu bedre plads til at blive større samtidig med, at de mindre landbrug ikke bliver trængt for meget i defensiven.

Sådan lyder konklusionen fra landbrugets top, Landbrugsraadet, hvor flere medlemmer erklærer sig tilfredse med den ny landbrugslov, der blev vedtaget med 64 stemmer mod 43 i Folketinget i torsdags. Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne stemte for, mens Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten stemte imod.

- Landbrugsloven ligger tæt op af det forslag, som landbruget kom med, så på den måde er det tilfredsstillende. Til gengæld ville vi gerne have haft, at harmonikravene lå på bedriftsniveau i stedet for ejendomsniveau. Det ville have givet især landmænd ved by-områder bedre muligheder for at bygge en stald, hvor det ikke generer nogen andre, siger gårdejer Gert Karkov fra Landbrugsraadet.

Formanden for familiebrugssektionen, Peder Thomsen, er overvejende tilfreds.

- Det vil kun være et fåtal, der ikke kan leve med denne lov. Med hensyn til fortrinsstillingen er der lidt flere plusser end minusser, fordi den hvilende fortrinsstilling nu er ophævet. Til gengæld er der desværre også åbnet for, at landbrug kan blive meget store, siger han.

Vicepræsident i Landbrugsraadet, Bent Claudi Lassen, siger:

- Den nye landbrugslov giver den nødvendige fleksibilitet. At den hvilende fortrinsstilling bliver afskaffet, er en tiltrængt liberalisering, fordi det betyder en ende på de uheldige nabostridigheder, der har været. Landmanden, der overvejer at udvide bedriften ved at købe jord til, ved nu med den ny lov, hvor han har sine naboer i købsspørgsmålet. Med den gamle landbrugslov var der meget stor usikkerhed.

Den ny landbrugslov træder i kraft den 1. september.