Minister sparker til robotudvikling

(Effektivt Landbrug) Forskningscenter Bygholm og Syddansk Universitet har fået 250.000 kroner til udvikling af robotter til landbrug og gartneri.

Videnskabsminister Helge Sander skyder nu en kvart million kroner i udviklingen af en robot, som skal kunne bekæmpe ukrudt i marker og større drivhuse. Det skal ske i et samarbejde mellem Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet i Odense og Danmarks Jordbrugsforskning, Forskningscenter Bygholm.

Initiativet kommer indenfor et område, hvor danske forskere er langt fremme set med internationale øjne.

- Vi er førende, når det gælder robotteknologi til landbruget, siger forskningsleder Thomas Bak, Forskningscenter Bygholm, hvor man har en række projekter i gang indenfor robotteknologi.

De 250.000 kroner skal bl.a. bruges til at afsøge markedet for samarbejdspartnere i industrien, som vil være med til at give robotterne det sidste skub ind i virkelighedens verden. Og Thomas Bak er optimist.

- Teknologisk er vi ved at være klar, og jeg kan sagtens forestille mig, at vi indenfor en femårig tidshorisont vil se de første robotter i praktisk anvendelse, det kan f.eks. være i nogle højværdiafgrøder, hvor der bliver foretaget en mekanisk bekæmpelse af ukrudtet, siger forskningslederen.

- Vi udvikler også udstyr til præcisionssprøjtning med meget små doseringer, hvor forbruget af sprøjtemidler kan reduceres med mere end en faktor 1.000 og alligevel slå det samme ukrudt ihjel, fordi man kun sprøjter på ukrudtsplanterne, fortæller Thomas Bak.

Netop effektivitet og miljøhensyn er nogle af de store drivkræfter bag udviklingen af landbrugsrobotter i Danmark, som har gode chancer for at skabe en niche indenfor dette område, fordi der ikke er helt det samme fokus på disse ting i udlandet - endnu.

- Vi har en enestående situation i Danmark, fordi vi har et højteknologisk landbrug, hvor arbejdskraften ikke er billig, og hvor kravene til miljø og effektivitet er høje i forhold til mange andre lande. Det stiller store udfordringer. Og det vil vi gerne prøve at udnytte positivt, siger Thomas Bak.

- Vi kan godt trække en parallel til vindmølleindustrien, som blev skabt på grundlag af nogle krav til bæredygtig energi, som egentlig har været hårde at leve op til, men som også har åbnet muligheder for en dansk industri. Jeg mener, der ligger nogle af de samme muligheder indenfor robotteknologi til landbruget, siger forskningslederen, som vurderer, at der er store eksportmuligheder indenfor området.

- Eksportmulighederne er et meget vigtigt perspektiv. De firmaer, der producerer landbrugsmaskiner, er stort set internationale spillere alle sammen. Og kravene til effektivitet og hensyn til miljø vil gå i samme retning som i Danmark, siger Thomas Bak.

Endnu er der nogle teknologiske hurdler, som skal overvindes, før robotterne kan rulle på arbejde i marken. Kravet til maskinerne er, at de skal være små, energirigtige og robuste - og det kræver yderligere forskning.

- Vi vil gerne have vægten på maskinerne ned for at beskytte produktionsapparatet - det vil sige jorden, siger Thomas Bak, som også peger på, at mindre maskiner har en psykologisk betydning, fordi de ikke kan gøre samme skade, som en løbsk traktor. Det skal se i lyset af, at robotterne skal kunne arbejde automatisk i marken uden at være under konstant opsyn.

Det stiller samtidig krav til robustheden.

- Vi skal have fundet nogle løsninger, som sikrer, at maskinerne ikke går i stykker hele tiden, f.eks. hvis det regner. Det skal jo ikke være sådan, at landmanden skal rende i hælene på robotten hele tiden. Derfor er robusthed et af de vigtige områder, hvor vi stadig er på forsøgsbasis, siger Thomas Bak.

Registreringsnettet gik i gang efter påske, og de første bedømmelser i vinterhvede, vinterbyg, triticale og rug, viste, at der ikke var noget bekæmpelsesbehov på bedømmelsestidspunktet den 13. april.

I hvede registrerede man meldugangreb på enkelte lokaliteter. I ét tilfælde - i en kraftig udviklet Ritmo-mark (vækststadium 30) - var der et bekæmpelsesbehov. Så det er vigtigt, at meldugudviklingen følges tæt, især på let jord og i tætte marker, lyder meldingen fra Landscentret, Planteavl.

Udviklingen kan fremover følges på Varsling/Registreringsnet, hvor angrebsgraden af de forskellige plantesygdomme i korn vises og kommenteres.

Læs også