Det blæsende og regnfulde vejr i begyndelsen af påskeugen sikrede medarbejderne på Pandebjerg I/S fri i halvdelen af påskehelligdagene. Påskedag gik det imidlertid løs igen og nu - en uge senere, hvor anemonerne i bøgeskovene omkring Guldborgssund er i fuld blomst - er forårssåningen på Pandebjerg I/S ved at være overstået.

- I ugen op til Palmesøndag startede vi på Klodsskovgård, som fik sået sine 80 hektar. Derefter fortsatte vi hos os med at så vårbyg og nåede også at få sået 100 hektar roer på Nygaard og Axelborg, inden regnen standsede os i weekenden, fortæller forvalter Michael Dam.

- Den ufrivillige pause, der kom til at opdele forårsarbejdet i to tempi, udnyttede vi til at få leveret det sidste frøgræs fra sidste høst til DLF Trifoliums anlæg i Nr. Alslev samt til at få samlet sten.

Siden påskedag har forårsarbejdet på Pandebjerg og Ny Kirstinebjerg samt de gårde, godset har maskinsamarbejde med om blandt andet roesåmaskinen, været tilsmilet af ideelt vejr og gode lange arbejdsdage.

Da Effektivt Landbrug onsdag i sidste uge besøgte bedriften, var strategien at afslutte såarbejdet med ærterne i weekenden, hvis der var udsigt til ustadigt vejr. På dette tidspunkt resterede 60 hektar byg, 40 hektar ærter og 30 hektar roer.

- Kan jeg se, at det gode vejr vil fortsætte ind i den kommende uge, holder vi weekenden fri og venter med at så de sidste ærter. Så kan familierne nå at holde weekend ovenpå nogle travle dage, hvor de ikke har set for meget til hinanden, siger forvalteren, der er sig bevidst om sit ansvar og for også at holde sig på god fod med medarbejdernes familier.

De resterende cirka 30 hektar roer skal sås arealerne ved gården Axelborg nær Eskildstrup inde midt på Falster.

- Vi standsede med roesåningen og efterlod de resterende cirka 30 hektar på den lidt kraftigere jord på Axelborg, fordi jorden der ikke var helt tjenlig. Selv her på Falster kan placeringen længere væk fra kysten godt betyde et par grader, og derfor valgte vi altså at hoppe om bag i køen med såningen af de sidste roer, fortæller Michael Dam.

Når de sidste roer er sået, når Pandebjerg I/S op på et samlet sukkerroeareal på 115 hektar i 2004.

Roesåningen udføres med en 24 rækker stor Kleine roesåmaskine med ammoniakudstyr. Roesåmaskinen ejer Pandebjerg I/S i fællesskab med Skjørringe Gods, Klodskovgaard og Gl. Kirstineberg.

- Når vi kører frem med 7-8 kilometer i timen og ammoniakken nedfældes i 12 centimeters dybde med 24 nedfældertænder er der pres på såmaskinens ramme, forklarer Michael Dam.

Modstanden og den ekstra belastning af såmaskinens 12 meter brede ramme ses tydeligt under såningen, hvor de fjedrende nedfældertænder presses kraftigt tilbage. Dels på den kraftige slitage på tandspidserne, der i år er forsøgt afhjulpet ved svejsepålægning med hårdmetal.

- Man mærker det også, når man kører. Man skal være meget opmærksom på at holde retningen, hvis jorden er en smule uens og dermed yder lidt mere modstand ude på den ene fløj, lyder traktorfører John Olsens erfaring med det brede redskab.

Kleine-roesåmaskinens funktioner overvåges elektronisk fra computeren inde i traktorens førerkabine. Hver såenhed har sin egen lille elmotor, der med præcision styrer de valgte 20 centimeters afstand mellem frøene.

- Kun hvis en lille sten eller lignende har forstyrret såskæret, kan afstanden afvige en centimeter til en af siderne. Men ellers kan man med stor sikkerhed bruge skalaen på tommestokken, når man vil tjekke, hvor roefrøene er placeret, viser John Olsen.

Jordbehandlingen forud for roesåningen består af en fældning med en såbedsharve og en behandling med Väderstad Rexius tromlen.

- Det både jævner marken, holder på fugtigheden og sikrer, at vi kan placere frøene korrekt i 1-2 centimeters dybde, siger Michael Dam.

Udover tilførsel af flydende ammoniak i forbindelse med såningen er roemarken tilført grundgødning 0-9-27 med magnesium og svovl før såbedstilberedningen.

- Vi behøver kun Väderstad maskiner for at klare forårsarbejdet her på Pandebjerg, siger traktorfører Michael Nielsen, idet han hopper ned fra den korpulente John Deere 8520-traktor, der ikke har besvær med at trække en to år gammel og fire meter bred Rapid såmaskine med gødningsplacering.

- Siden sidste forår har vi fået sat endnu en skraberplade på siden af Rapid’en. Det fungerer godt, og nu dannes der slet ikke volde mellem trækkene mere, viser Michael Nielsen.

Arealet ud mod Guldborgsund tæt på Pandebjergs bygninger, hvor traktorføreren er i gang med at så maltbyg til fremavl, har forud kun været fældet med Rexius tromlen og er nu tjenlig til såning.

Rexius-redskabet med slæbeplanken foran får i øvrigt mange lovord med på vejen af de fire landbrug, der sammen ejer redskabet.

- Maskinen kører næsten uafbrudt i foråret og har en meget stor kapacitet på omkring 60-70 hektar pr. dag. Vi bruger den til alle roerne, og i det omfang den er ledig til vårsæden, siger forvalter Michael Dam, der især fremhæver den måde den hydraulisk justerbare slæbeplanke fungerer på.

- Og så må du godt skrive, at det fryder mine forvalterøjne at se de fine lige træk med såmaskinen, siger Michael Dam og betragter Michael Nielsens snorlige såarbejde.

Når såningen af maltbyggen er afsluttet bliver forårets sidste opgave for Rapid’en at så 43 hektar markærter. I ærtemarken skal der også sås udlæg af engrapgræs.

Med store dæk og tvillingmontering på både for- og baghjul samt hjulsættet midtfor på den bugserede såmaskine overkøres hele arbejdsbredden.

- Dækfirmaet, der har leveret traktordækkene, har været her og foretaget en vejning af traktoren. Og de anbefaler, at vi godt kan sænke dæktrykket fra 1,0 til 0,8 bar, så det vil vi gøre, siger Michael Dam.

For en anden af markerne til fremavlskorn måtte Michael Dam korrigere gødningsplanen, da der opstod mulighed for at modtage 500 ton kvæggylle.

- Det passede lige med et areal i nærheden, hvor der skal være maltbyg til fremavl. Med et indhold af 3,3 kilo N over normen pr. ton kommer gyllen til at forsyne marken med 105 kilo N pr. hektar. Behovet bliver derfor nu kun at tilføre yderligere 28 kilo N med svovl i handelsgødning.

Gyllen, der blev udbragt med en almindelig slæbeslangevogn, harves ned med Pandebjergs 9 meter brede Väderstad såbedsharve med slæbeplanke. Marken er derefter klar til såning.

Året igennem følger Effektivt Landbrug fem bedrifter, hver med deres hovedproduktionsgren; kvæg, svin, planter, maskinstation og skovbrug. Planteavlen repræsenteres i 2004 gennem en artikelserie fra Ny Kirstineberg og Pandebjerg Godser på Falster.

Med fysisk udgangspunkt fra godskontoret og avlsbygningerne på Ny Kirstineberg har forvalter Michael Dam (billedet) ansvaret for driften af det 640 hektar store markbrug. Det samlede areal består af 250 hektar på Ny Kirstineberg, 160 hektar på Pandebjerg, 40 hektar ved travbanen i Nykøbing og yderligere to gårde, Nygård og Axelborg på henholdsvis 90 og 60 hektar samt tilforpagtede 35 hektar. Dertil kommer Ny Kirstineberg Storskov, Hervigskoven og Klodskov, i alt cirka 175 hektar.

Sukkerroerne er med 115 hektar en væsentlig afgrøde. Dertil kommer markfrø i godt 60 hektar samt et lignende areal med vinterraps og markærter. Næsten 340 hektar med korn domineres af små 200 hektar med maltbyg. De godt 100 hektar med vinterhvede er foderhvede til godsets slagtesvineproduktion, der netop i år øges fra 5.200 til 9.500 slagtesvin årligt. I godsets aktiviteter indgår desuden 10 hektar med surkirsebær, 5 hektar juletræer og et udbygget jagtvæsen.

Som led i et glidende generationsskifte indtrådte sønnen Axel Castenschiold i 2000 med 50 procent af ejerskabet af Pandebjerg I/S, der nu står bag driften. Forældrene, hofjægermester Anne Dorthea Tesdorpf Castenschiold og Ivar Castenschiold, har drevet godserne Ny Kirstineberg og Pandebjerg siden 1963.