Landbruget klar til at levere mere miljø

Når landsforeningen Danske Halmleverandører næste mandag, den 29. marts, afholder årsmøde i Fællessalen på Christiansborg i samarbejde med Dansk Skovforening og Foreningen Landbrugslederen, vil fremtidsudsigterne og økonomien for land- og skovbruget komme i centrum i en række aktuelle indlæg og i den efterfølgende debat.

- Det er bestemt ikke uden grund, når Danske Halmleverandører på Christiansborg sætter fokus på fremtidsudsigterne, understreger foreningens formand, proprietær Hans Stougaard, Flemløse, der tillige er formand for Landbrugets Halmudvalg og medlem af Landbrugsraadets Energi- og Biomasseudvalg.

- Erhvervenes økonomi har de seneste år været ude for en sand rutsjetur, påpeger Hans Stougaard. Dertil kommer, at land- og skovbrugets muligheder for øget indtjening som energileverandører lader vente på sig.

Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) indleder årsmødet med en analyse af fremtidens erhvervsvilkår for dansk land- og skovbrug, hvorefter finansdirektør Jørgen Birger Christensen, Danske Bank, vil kortlægge fremtidens vilkår, muligheder og udfordringer på kapital- og valutamarkederne.

Baggrunden for disse to indlæg er ifølge halmleverandørernes formand den dramatiske rutsjetur, som både landbruget og skovbruget har været udsat for i de seneste år, og som gør det naturligt at rejse spørgsmålet om, hvorvidt landbruget og skovbruget er under afvikling eller udvikling?

På baggrund af beslutningerne i EU om at fremme anvendelsen af bioenergi til blandt andet transport har Danske Halmleverandører bedt folketingsmedlemmerne Eyvind Vesselbo (V) og Anne Grethe Holmsgaard (SF) om at belyse, hvilken fremtid biomasse og bioenergi har i dansk klima- og energipolitik.

- Emnet er dagsaktuelt i lyset af, at man i EU allerede har vedtaget henstillinger til medlemslandene om inden 2010 at erstatte 5,75 procent af transportsektorens energiforbrug med bioenergi i form af ethanol og biodiesel, fremhæver Hans Stougaard. I modsætning til andre EU-lande, som har travlt med at gennemføre beslutninger om afgiftsfritagelse for bioenergi til transport, har den danske regering foreløbig valgt at sidde henstillingerne fra EU overhørig.

- Det betyder, at Danmark, som har påtaget sig en forpligtelse til at reducere CO2-udslippet med ikke mindre end 21 procent, i øjeblikket er henvist til at eksportere råvarerne til produktionen af bioenergi i andre lande, som dermed høster miljøfordelen.

I anledning af halm-årsmødet næste mandag havde Landbrug Fyn forleden sat to fynske nøglepersoner inden for miljø- og energisektoren stævne til en snak om mulighederne omkring bioenergi.

De to var Danske Halmleverandørers formand, Hans Stougaard, og direktør Bjarne Simonsen, Emmelev A/S, der er Danmarks eneste producent af biodiesel (som på grund af den danske afgiftspolitik alt sammen eksporteres til Tyskland, red.).

- Allerede fra 1. januar 2005 er der truffet beslutning om at tilsætte 2 procent biodiesel til dieselolien i alle EU-lande, bortset fra Danmark, Holland og Grækenland, oplyser Bjarne Simonsen.

- For øjeblikket bruger transportsektoren herhjemme ca. 2 millioner tons dieselolie i Danmark. Iblanding af 5 procent biodiesel vil betyde anvendelse af ca. 100.000 tons biodiesel, hvilket svarer til et rapsareal på ca. 80.000 ha.

Emmelev A/S, hvis produktionsanlæg ligger lidt nord for Otterup på Nordfyn, producerer p.t. 50.000 tons biodiesel om året, men vil i løbet af efteråret komme op på fuld produktion, nemlig 100.000 tons om året.

Direktør Bjarne Simonsen dokumenterer - blandt andet med Energistyrelsen og en række udenlandske forskningscentre som kilde - at der for hver liter biodiesel, der erstatter fossil dieselolie, udledes 2 kg CO2 mindre til omgivelserne.

Indregnes yderligere CO2-besparelsen ved den fuel-olie, der erstattes af bio-fuel - og ved den kulmængde, der erstattes af halmen - spares omgivelserne for 6 kg CO2 pr. liter biodiesel. Desuden giver selv små tilsætninger af biodiesel (2-4 procent) et mærkbart fald i udledningen af kræftfremkaldende partikler.

Bjarne Simonsen oplyser, at i Tyskland starter det BP-ejede olieselskab Aral allerede nu med at tilsætte 2 procent biodiesel til dieselolien, og noget tilsvarende sker i flere andre lande. Selv i olielandet Norge begynder det nationale olieselskab Hydro at iblande biodiesel i nogle områder.

- Det er en mærkværdig situation, konstaterer Hans Stougaard. Mens landbruget er udsat for en miljøhetz, så er der her et område, hvor landbruget kunne være med til at forbedre miljøet væsentligt, - hvis blot afgifterne blev justeret, så de forskellige produkter kunne fås til samme pris. Men politikerne sætter åbenbart kroner og øre over miljøet.

- På et tidspunkt vil man ikke kunne afsætte alle de producerede fødevarer i EU. Hvis man ikke gør et eller andet, vil man komme i den situation, at man skal braklægge en stor del af jorden. Det eneste, der fortsat vil være afsætning på, er energi, forudser Bjarne Simonsen, der endvidere peger på, at Danmark har en stor nettoimport af protein. Det kunne der ændres på ved en mere udbredt dyrkning af raps, som økonomisk kommer ind foran alle kornafgrøder.

- Der bør ganske enkelt være en afgiftsfritagelse - eller i det mindste en afgiftslettelse - for biobrændsler, siger Hans Stougaard. Det ville også hjælpe skovbruget, hvis indkomstudvikling i disse år er katastrofal.

- Med hensyn til halm til energiformål er situationen den, at hvis vi skal prøve at opfylde Kyoto-aftalen, så mangler vi stadig Fynsværket med et planlagt årligt halmforbrug på 100.000 tons. Og selv derefter vil der stadig være 2,6 millioner tons overskudshalm på landsplan til rådighed til at nedbringe CO2-overskuddet.

- I øvrigt er jeg ikke i stand til at svare på, hvorfor man i modsætning til flere andre steder i landet endnu ikke er kommet i gang med at fyre med halm i Odense. Men det er et typisk eksempel på, hvordan man tackler gode initiativer på Fyn. Vi har tilbudt Odense, at Fynsværket kunne få en investering på 132 millioner kroner, 45 millioner kroner om året i ekstra omsætning og flere arbejdspladser samt varme til samme pris som hidtil.

- Man kan ikke beslutte sig. Og imens står landbruget klar til at levere mere miljø.