Pesticid-måltal er en stor udfordring for de pløjefri planteavlere

(Effektivt Landbrug) Når ploven pensioneres, kan der opstå problemer med ukrudt, som er svært at holde i skak. Det kan øge forbruget af kemiske sprøjtemidler.

Flere og flere landmænd parkerer ploven og går over til reduceret jordbearbejdning. Det giver nogle driftsmæssige fordele, men kræver samtidig en effektiv ukrudtsbekæmpelse – både i omlægningsfasen, og når det nye dyrkningssystem er kørt ind.

- Den største udfordring for de pløjefri dyrkere bliver at leve op til pesticidplanens måltal, siger seniorforsker Bo Melander, Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg, som peger på risikoen for et øget pesticidforbrug.

Det er især sædskifter med megen vintersædsdyrkning, som kræver kemiske sprøjtemidler for at holde ukrudtet nede. Enårigt græsukrudt som vindaks, agerrævehale, enårig og almindelig rapgræs samt gold hejre volder de største vanskeligheder. Men også den tokimbladede art, burresnerre, kan give problemer og er sammen med vindaks og agerrævehale særdeles tabsvoldende.

Græsukrudt bekæmpes ofte med jordherbicider om efteråret. Men da pløjefri dyrkning medfører et stigende indhold af organisk stof i de øverste jordlag, må det ifølge Bo Melander forventes, at der også kan ske en nedsættelse af sprøjtemidlernes effekt.

- Det kan føre til højere doseringer, supplerende sprøjtninger og ugunstige sprøjtetidspunkter, påpeger forskeren, som også nævner risikoen for resistensudvikling.

- Normalt kan rodukrudt bekæmpes med glyphosat. Men pløjefri dyrkning fremmer problemerne med kvik. Og det vil sandsynligvis føre til et øget forbrug af glyphosat med risiko for resistensudvikling, siger Bo Melander.

Generelt stiller pløjefri dyrkning større krav til driftsledelsen end pløjebaserede dyrkningssystemer. Anvendelsen af sprøjtemidler skal være meget målrettet, og driftslederen skal inddrage kulturtekniske og sædskiftemæssige tiltag mest muligt.

Samtidig arbejder forskerne videre med problemerne.

- Vi har sat ny forskning i gang, som skal belyse, hvordan sædskifte, stubharvning og sprøjteforbrug påvirker ukrudtsbestanden, specielt græsukrudt, fortæller Bo Melander.

Målet er at levere ny viden til landmændene, så de nemmere kan anvende både de kemiske og ikke-kemiske muligheder for at styre ukrudtsproblemerne i marken.

De kemiske sprøjtemidler påvirker biodiversiteten. F.eks. fjerner kemien livsgrundlaget for de insekter, der er knyttet til ukrudtet. Men kemien er ikke den eneste »synder«. Flora og fauna reduceres også ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse, selv om det normalt ikke er i samme grad som ved kemisk bekæmpelse.

- Ukrudtsharvninger og striglinger roder rundt i de øverste jordlag. Det har konsekvenser for de insekter, som lever på jordoverfladen, og for de jordrugende fugle, påpeger Jørgen Aagaard Axelsen, Danmarks Miljøundersøgelser.

Man kender ikke omfanget af striglingernes og ukrudtsharvningernes effekt på jordoverfladens dyreliv. Men der findes undersøgelser, som viser effekten af en overfladisk jordløsning.

- Der er ikke en klar effekt på regnorme og jordlevende mider. Til gengæld er der en mindre nedgang i antallet af springhaler og en klar effekt på edderkopper, fortæller Jørgen Aagaard Axelsen.

Hvis en del af strategien med mekanisk ukrudtsbekæmpelse er at holde marken bar om vinteren, er det ifølge Jørgen Aagaard Axelsen vigtigt at tage to effekter i betragtning.

- Der sker en betydelig udvaskning af kvælstof fra en jordbearbejdet mark uden vegetation. Og der er langt flere springhaler i markerne med efterafgrøder i løbet af vinteren end på en mark med bar jord, hvor der foretages bekæmpelse af ukrudt, siger han.

Både mekanisk og kemisk ukrudtsbekæmpelse påvirker med andre ord dyre- og plantelivet i marken. På nuværende tidspunkt findes der ingen undersøgelser, hvor effekterne af kemisk og mekanisk bekæmpelse sammenlignes.

Læs også