Når miljøminister Hans Chr. Schmidt i morgen tirsdag gæster Agrogården, venter der ham mange spørgsmål om det forslag til en ny vandmiljøplan, han sammen med fødevareminister Mariann Fisher Boel fremlagde torsdag i sidste uge.

- Hvor stort er problemet med fosfor, og hvilke tiltag har man tænkt sig at gribe ind med, vil de landmænd, der deltager i Agrogårdens planteavlsdag, godt vide lidt mere om.

En af deltagerne i mødet med miljøministeren bliver formanden for Landboforeningen for Fyn og Øerne, Kurt Nissen.

- Jeg vil gerne have nogle konkrete udmeldinger og håber ikke det bare bliver en festtale, ministeren holder, siger han.

Kurt Nissen blev sidste uge meget oprørt over de udtalelser, vicedirektør i Fyns Amts Natur- og Vandmiljøafdeling, Jørgen Dan Petersens gav til Radio Fyns morgennyheder.

- Han talte i meget brede vendinger om generelle initiativer for at nedsætte kvælstofbelastningen og fosforudledningen til Det sydfynske Øhav, Odense Fjord og Lillebælt, hørte Kurt Nissen.

- Jeg vil fortælle miljøministeren, at vi er modstander af generelle opstramninger, hvor alle skal udsættes for opstramninger. Vi har naturligvis forståelse for, at der er særlige områder, der kræver opmærksomhed. Men så må det sker på et konkret grundlag, og der må iværksættes tiltag på gårdniveau.

- Selvom Poul Weber (formand for miljøudvalget i Fyns Amt, red.) ikke i samme radioudsendelse havde ideer til, hvor pengene til at kompensationer for initiativer på gårdniveau skulle komme fra, var det da positivt, at han anerkendte nødvendigheden af en økonomisk kompensation, fastslår Kurt Nissen.

- Når der planlægges opstramninger, må det ske på et fagligt grundlag, og vi må kræve, at der laves konsekvensberegninger, som viser, hvad det økonomisk kommer til at betyde for de berørte landmænd, vil Kurt Nissen kræve miljøministerens håndslag på.

- Hvis vi bare indfører generelle reguleringer, har det alt for store konsekvenser for områder, hvor det måske ikke giver nogen nytte.

- I et område som Det Sydfynske Øhav vil der være mange forskellige lokale forhold, der skal tages hensyn til. Og det må vi kræve bliver konsekvensberegnet i hvert enkelt tilfælde på gårdniveau.

- Måske kunne det være en ide at lægge større tilpasninger over i regi af Vandrammedirektivet, hvor der alligevel skal gennemføres et større analysearbejde forud for gennemførelsen, og hvor der skal gives kompensation ved indgreb, fastholder Kurt Nissen i sit synspunkt, som han har sin bestyrelses støtte til at fremføre.

På landsplan anerkender både regeringen og landmændenes egen forening, at der skal gøres noget ved fosforproblemet. Således udtaler viceformand i Dansk Landbrug, Henrik Høegh, at landbruget allerede har overopfyldt kravene i Vandmiljøplan II, når det gælder kvælstofudledningen, samt at der også er sket store reduktioner i fosfortabet fra landbrugsjorden.

- Ved anlæggelsen af randzoner langs vandløb og søbredder kan man komme to tredjedele af fosfortabet til livs, mener Henrik Høegh.

Kan man forhandle sig frem til en kompensation for etableringen af disse randzoner sammen med en braklægningsstøtte, mener viceformanden nok, at landmændene ad frivillighedens vej vil vise interesse for sagen. På landsplan er der derfor ikke fra landbrugets side lagt op til en større strid om løsning af fosforproblemet.

- Der skal naturligvis forskes i fosforproblematikken, men det er blandt andet derfor, der er sat 100 millioner kroner af til det formål over de kommende år.