På kornmarkedet er handelen præget af den kommende juleferie. Aktiviteten er ringe og markedsdeltagerne har mere travlt med at finpudse deres beholdninger op til ferie perioden, end at tage nye positioner i det kommende kalenderår.

På møder rundt om i landet er jeg i den sidste tid flere gange blevet mødt med spørgsmålet, om de nuværende høje kornpriser er en enlig svale eller om man også i de kommende år vil se høje priser. Det er selvfølgelig svært at spå om fremtiden, men jeg vil alligevel gøre forsøget.

I de sidste 4 år har vi haft en global underproduktion af korn, dels på grund af et fortsat stigende forbrug af korn, men især fordi vi ikke har været i stand til at producere de mængder, som vi gjorde sidst i 1990´erne. De sidste 4 års globale underforsyning med korn har haft den konsekvens, at overgangslagrene med korn er blevet reduceret fra 395 mio. ton til nu 234 mio. ton, hvilket er det laveste niveau siden høståret 1975/76.

Det globale kornforbrug ventes at blive på cirka 1,504 mia. ton i dette høstår eller cirka 125 mio. ton om måneden. Dermed har vi lager til cirka 1,9 måneds forbrug ved høstårets afslutning. Høståret slutter den 31. maj, det vil sige en stor del af overgangslagret på 234 mio. ton skal bruges fra den 31. maj, til der reelt er ny høst i handlen. Dermed er vi i en situation, hvor de reelle lagerbeholdninger er tæt ved nul. Der vil derfor ikke være plads til, at vi endnu engang laver en avl, der ikke kan opfylde efterspørgslen.

I det kommende år vil det altså være en nødvendighed, at vi producerer cirka 1,504 mia. ton korn på verdensplan. Det er 75 mio. ton mere, end vi har produceret i år og cirka 10 mio. ton mere end den hidtidige udbytte rekord, der blev sat i 1997. Umiddelbart ser det ud til at være en uoverkommelig opgave, men det kan lade sig gøre, hvis vi fra nu af og til høst ikke får dårligt nyt i form af udvintringer, tørke m.m..

Den større kornproduktion skal især komme fra EU, hvor dette års tørke har reduceret avlen med 27 mio. ton, dertil kommer en øget produktion på grund af et større areal med vinterhvede samt fra en reduktion i brakarealet fra 10 til 5 procent. Alt i alt et plus på cirka 35 mio. ton for EU’s vedkommende.

Derudover må man forvente, at Ukraine får en normal avl, hvilket svarer til 10 mio.. ton mere end i år. Får de en rekordavl som for to år siden, kan ukrainerne bidrage med yderligere 6 til 8 mio. ton. I Rusland vil en normal avl betyde en øget produktion på 5 til 8 mio. ton og en rekordavl, som man havde for to år siden, vil betyde en avl, der er 16 til 18 mio.. ton større end dette års avl. Dertil kommer mulighed for udbyttestigninger i mindre grad i Canada, Australien, Mellemøsten og Sydamerika.

Hvis alt går godt, kan der laves en avl, der modsvarer forbruget, men det vil ikke være realistisk at tro, at der kan produceres en mængde, som kan hæve lagerbeholdninger af betydning. Det vil sige vi vil også i de kommende år stå i en situation, hvor den globale kornbalance er ekstremt stram og hvor enhver dårlig nyhed vil yde massiv støtte til priserne eller sagt med andre ord, de kommende år vil ikke bare byde på meget store prisudsving fra år til år, men også hen over året.

Skal vi tilbage til en situation med stabilt lave priser, ja så skal lagerbeholdningerne op over 350 mio. ton eller godt 100 mio. ton højere end de nuværende. Samtidig skal jeg understrege, at en høst på størrelse med de sidste to års høst, vil være ensbetydende med, at kornet skal rationeres. Markedets måde at rationere på, er via prisen på bekostning af de fattigste lande. Høje kornpriser vil reducere forbruget og samtidig øge produktionen på sigt.

Med en fortsat stigende efterspørgsel og små lagerbeholdninger, kan man naturligvis frygte, at vi engang i nær fremtid står med et enormt forsyningsmæssigt problem. Men her skal man være opmærksom på, at der især i Rusland, Ukraine og Kina er et meget stort produktionsmæssigt potentiale.

Russerne vil være i stand til at producere 110 til 120 mio. ton eller 35 til 45 mio. ton mere, end hvad der svarer til en nuværende normal avl. I Ukraine kan man hæve produktionen til 40 til 50 mio. ton eller 10 til 20 mio. ton mere end normalt. Endelig kan kineserne hæve deres produktion med 20 til 30 mio. ton. Men for alle tre landes vedkommende vil det være en forudsætning for en øget produktion, at der bliver investeret mange penge i landbruget i form af bedre maskiner og knowhow. Det er ikke noget man gør hen over vinteren, det vil først være noget man går i gang med, når man ser, at der er god økonomi i kornproduktion.

Sidste års kornpriser i Rusland på cirka 35 kroner pr. 100 kilo ab gård stimulerer ikke produktionen. Det vil sige, skal se en øget global kornproduktion på sigt, der dels kan sikre forbruget og samtidig øge lagerbeholdningerne, vil det være en forudsætning, at vi også i de kommende år se et prisniveau på verdensmarkedet, som kan danne basis for store investeringer i Rusland, Kina og Ukraine.

På sojamarkedet holder markedet i øjeblikket vejret i håbet om, at der kommer nye store ordre fra Kina. I skrivende stund har USA besøg af en kinesisk delegation af sojakøbere. Markedet håber på, at det vil resulterer i nye ordrer fra Kina i størrelsen 1,5 mio. ton. På den anden side frygter markedet, at besøget ender med, at der ikke kommer nye ordre til, men at man underskriver nogle tidligere indgåede kontrakter i en officiel ceremoni, som en slags gestus overfor USA.

Vejret over Sydamerika er fortsat perfekt for den kommende sojaafgrøde. I Brasilien har man i december fået meget store regnmængder, fortsætter vejret med at være gunstigt i januar, når Brasilien deres produktions mål på 60 mio. ton. I Argentina er situationen mere kritisk. Man har fået pæne regnmængder de sidste tre uger, men før da havde man tørke og jorden er fortsat i vandunderskud. Det vil derfor være afgørende for en succesfuld afgrøde, at man fortsat får rigeligt med regn i både januar og februar.