Et brag af en aften
(LANDBRUG SYD) Nytårsaften er til skæg og ballade, men dyrene reagerer ikke med glæde på larm og lys.
Om ganske få dage vil den danske nat minde om en krig. Vældige brag, lysglimt på himlen, skyer af røg og lugten af krudt vil præge Danmark i byerne og på landet. Så er det nytårsaften! Til nytårsaften hører en masse sjov med farvestrålende fyrværkeri. Det er dog ikke alle, der synes det er sjovt - dyrene, for eksempel.
Den overraskende larm og de pludselige glimt på himlen er noget, der kan få selv den mest sindige jyske ko til at vågne op og være på vagt. Går det helt galt, risikerer man, at kreaturerne bliver stressede og i værste fald panikslagne. I lukkede stalde, hvor dyrene står bundet, mærker man normalt ikke problemerne, men i moderne løsdriftsstalde kan der godt opstå uroligheder og uhensigtsmæssig aktivitet.
- De stod altid op alle sammen. Vi har også oplevet, at nogle rev sig løs og rendte rundt inde i stalden, fortæller han. Sidste efterår kom dyrene på Virkelyst ind i den nye løsdriftsstald, og den nytårsaften, der ringede 2003 ind, var første gang, at køerne havde mulighed for at løbe mere frit rundt til lyden af bulder og brag.
- De kan blive klemt eller træde på egne eller de andres patter, hvis de rejser sig pludseligt i en skræksituation.
Det er også muligt, hvis de løber rundt, at de glider og kommer til skade på den måde, eller at de maser hinanden.
Da midnatstid nærmede sig, holdt han øje med køerne.
- Vi bliver hjemme af hensyn til køerne. Jeg går ud til dem for at berolige dem, men vi er ikke derude hele tiden. Fra huset kan vi høre, hvis der er uro i stalden. Vi kan høre, hvis køerne løber rundt – så går jeg ud og kigger til dem.
- Vi sørger for, at der er plads nok til, at køerne kan løbe rundt, så de ikke kommer til at mase hinanden. Engang prøvede vi at lukke spærrelågerne på spalterne, så køerne ikke havde så meget plads at løbe på. Det var ikke så godt. De maste sig alle sammen panikslagne op i et hjørne og blev helt vilde. De dampede af sved. Den gik ikke!
- Vi kan mærke på køerne, at nytårsskytset gør dem stressede. De står alle med hovedet løftet op for at prøve at finde ud af, hvad det er for noget, der sker på himlen, og de virker urolige. Vi kan også mærke det på den efterfølgende malkegang og på, at køerne har ædt lidt mindre. Det, der gør dem bange, er det ukendte. Til dagligt hører de larm fra maskiner, og det lader de sig ikke genere af.
- Det vil ikke være så stort et problem, hvis man ellers kun holdt sig til det lovlige fyrværkeri. De store raketter fra Vejen er køerne bange for.
- Vi vil ikke have, at folk laver om på deres traditioner, og vi beklager os heller ikke. Vi skyder også selv lidt af, men lidt af vejen for stalden. Vi skal bare sørge for at lave vores forholdsregler. Vi tænder lyset, og i år vil vi måske også have musik, så køerne ikke kan høre bragene, siger Esben Kristensen.