- Et landbrug må ikke blive så stort, at det bliver umuligt for en selvstændig landmand at overtage det. Jeg har fuld forståelse for, at landbrug har en vis størrelse, men jeg er imod den totale liberalisering.

Det fastslog formanden for Folketingets fødevareudvalg, Chr. H. Hansen (DF), da han i sidste uge stillede op til debat om landbrugets strukturudvikling og ny landbrugslov hos formanden for Højderyggens Landboforening, gårdejer Jens Ravn, Hvejsel.

I mødet deltog desuden formanden for Vejle-Fredericia Landboforening samt LandbrugsRådgivning Østjylland, LRØ, gårdejer Jens Ejner Christensen, Jelling.

Mødet var kommet i stand på Jens Ravns opfordring, efter han havde hørt Chr. H. Hansen sige, at danske landbrugsejendomme er store nok, og at de generelt ikke bør udvikle sig yderligere, da de er ved at blive til godser.

- De udtalelser reagerede jeg på, da jeg ser det som en absolut nødvendighed, at vore landbrug udvikler sig. Vi oplever i disse år, at landmændenes priser falder – samtidig med at udgifterne stiger. Sammenholder man de to kurver, er det »dødens gab«, og ingen kan fylde det hul med ren effektivitet. Vores indtægt udhules, og hvis ikke vi må udvikle vores bedrifter, har vi ingen fremtidsmuligheder, sagde Jens Ravn, der havde udarbejdet et stort baggrundsmateriale om dansk landbrug til dialogmødet.

Selv driver han et landbrug på 95 ha. ejet jord, 15 ha. forpagtet og 115 malkekøer.

- Landbruget skal være en forretning, det er klart. Men jeg oplever, at landbrugene i dag bliver større og større, og jeg frygter, at det bliver vanskeligt, når de meget store gårde skal handles. I må kalde mig gammeldags, men når jeg snakker landbrug, så vil jeg altså se en landmand på gården. Vi skal passe på, at vi ikke bare giver alt frit, og vi skal have en landbrugslov, der stadig giver mulighed for politisk styring.

De to landboforeningsformænd påpegede, at den brede skare af landbrug stadig er enmandsbedrifter, og at der er mange mellemstore landbrug, hvor landmandens arbejdsindsats er en væsentlig del.

- Vi går jo egentlig ikke ind for, at alt skal være voldsomt stort, men vi har brug for indtjening, arbejdsmiljø, udviklingsmuligheder og fleksibilitet. Det drejer sig om den enkelte landmands ret til udvikling, det er helt afgørende, påpegede de.

- Alle vil have kvalitet, men situationen er en anden, når vi ser, hvad der ender i indkøbskurven. Så er prisen afgørende.

Jens Ravn havde bl.a. sat VVM-proceduren på dagsordenen:

- Ordningen administreres meget forskelligt fra amt til amt. Forskelsbehandlingen er for stor, og det tager for lang tid, sagde Chr. H. Hansen.

Jens Ejner Christensen og Jens Ravn var tilfredse med mødet.

- Jeg har kæmpet hårdt for at få det i stand. Det var vigtigt for os at få en drøftelse med Chr. H. Hansen om dansk landbrugs fremtidige udvikling. Han er jo en meget central person i forhold til de politiske beslutninger vedrørende landbruget, siger Jens Ravn.

Han forklarer, at han i løbet af efteråret brugte seks uger på at få kontakt til politikeren.

- Jeg ved godt, at han er en travl mand. Men når man har ringet gang på gang, forsøgt via sekretæren på Christiansborg og har lagt utallige beskeder på telefonsvareren uden respons, ja så får man en oplevelse af, at han ikke ønsker dialog. Derfor gik jeg på talerstolen til Dansk Landbrugs delegeretmøde i Herning 19. november og fik på den måde en aftale i stand.

- Hvad der kommer ud af mødet, er svært at sige. Men vi fik fremført vores synspunkter, og vi havde en god dialog. Vi håber, at Chr. H. Hansen har fået en større forståelse for vigtigheden af, at landbruget stadig skal have ret til udvikling, lød det fra de to formænd.