Kontorchef Bodil Ekner fra Strukturdirektoratet gav tilhørerne en klar forventning om, at der kan ventes en væsentlig liberalisering for landbruget - både hvad angår antal ejendomme, samdrift, sammenlægninger og hektarstørrelser.

Kontorchefen så kun to politiske knaster i forslaget, nemlig fortrinsstillingen, der blødes væsentlig op i forhold til nu, og så forslaget om, at alle tilkøbte ejendomme kan gøres bygningsløse.

- Det bliver betydelig enklere at eje og drive flere ejendomme både alene og i fællesskab med andre, lød en af konklusionerne fra Harlev Thesbjerg.

- Der er i de seneste år etableret ca. 5.000 holdingselskaber i byerhvervene. Modellen rummer masser af mulighederne på skatteområdet for landbruget og er et muligt alternativ, som I skal have med i tankerne, lød det det fra skatterådgiver Erik Høegh, KPMG.

- Holdingmodellen giver især de større landbrug nogle økonomiske fordele ved ejerskifte uden for familien, oplyste Erik Høegh, der fremlage flere eksempler på, hvordan man med rettidig planlægning af et salg kan udskyde skatten.

- Den løbende beskatning er stort set ens, men et underskud i selskabet kan ikke fratrækkes i egen eller ægtefællens løn, mens underskud i virksomhedsordningen kan medføre tilbagebetaling af skat for tidligere år, konkluderede Peter May bl.a.

Der er også ved salg uden for selskab/holding mange muligheder for at spare/udsætte skatten, sagde LandboSyds skatteekspert.

Det var gårdejer Johan Madsen, Feldum ved Haderslev, der fortalte om tankerne bag og arbejdet med farmen Pol-Dan. Det var et helt H.C. Andersensk eventyr: Først skal man gå så grueligt meget igennem…

- Da floden Oder for nogle år siden gik over sine breder fik vi ikke høstet 80 pct. (ca. 800 ha) af vore afgrøder. Man siger godt nok, at en landmand skal kunne tåle et miste en års høst, men det er nu hårdt, når det er den første og der ingen hektarstøtte er som herhjemme! I år var der tørke i området, så høsten af de nu 1500 ha man driver, er også reduceret. Tre–fire direktører er slidt op/skiftet ud, der er skiftet ud i investorkredsen, men nu går det godt. Vi er tæt ved målet, og glade for at vi holdt fast i vor oprindelige ide, fortalte Johan Madsen.