I alt 18 syd- og sønderjyske samt fynske pløjere udgjorde startfeltet i forbindelse med landsdelsstævnet for pløjning arrangeret af Sønderjyllands Landboungdom, der fandt sted forrige lørdag i Hjordkjær ved Rødekro.

Her blev der foruden standardplov desuden dystet i vendeplov, og vinderne er nu fundet og klar til danmarksmesterskabet, der finder lørdag 25. oktober i Nibe.

Og vinderen i pløjning med standardplov for seniorer blev den forsvarende mester fra sidste år, Flemming Thorsager, Give, mens Michael Balle, Odense, tog en lige så sikker anden plads. Der var også fynsk i front blandt vendeplovene, hvor der var sejr til Claus Larsen, Nordvestfyn, der blev landsdelsmester for seniorer.

Blandt juniorerne går følgende videre til DM: Gustav R. Knudsen, Fyn, Peter Jacobsen, Fyn og Thomas Hansen, Sønderjyllands Amt.

DM i pløjning finder som nævnt sted 25. oktober i Nibe, hvor det kommer til at foregå hos Oluf og Karl Kristian Andersen på Flintedalevej.