Lav rente gavner malkekvægsproducenter
Uændret driftsresultat for den gennemsnitlige malkekvægsproducent i 2002, men kun stigende produktion og den lave rente sikrede, at den relativt beskedne indtjening fra 2001 kunne fastholdes. Det viser pjecen ”Produktions-økonomi Kvæg 2003”.
Det faktum har været med til at skubbe driftsresultatet før renter ned fra 579.000 til 558.000 kroner. En lavere rente gjorde dog, at finansieringsomkostningerne faldt for første gang i fem år.
- Det skyldes, at relativt mange i gruppen har valgt at udvide og dermed er kommet op i gruppen med 150-200 køer. Det kan vi blandt andet se af, at antallet af regnskaber i den gruppe er steget fra 58 til 76 – altså omkring 32 procent, forklarer Niels Martin Vestergaard fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Produktionsøkonomigruppen Kvæg.
- Selvom de allerstørste bedrifter har haft den klart bedste indtjening med et driftsresultat på 400.000 kroner, er de meget følsomme overfor udsving i mælkeprisen. Det er også de største bedrifter, der har haft mest fordel af den lave rente, hvilket er med til at forklare det gode driftsresultat, siger Niels Martin Vestergaard.




































