Ukrudtsbekæmpelsen i vintersæden er begyndt. De landmænd, der såede tidligt, dvs. i den første uge af september, har i mange tilfælde allerede været i marken med sprøjten, og i denne uge går det for alvor løs med at få ukrudtet under kontrol. For gårdejer Søren Hansen, Herslevgård i Herslev ved Fredericia, er efterårssprøjtningen et must. Sidste år havde han et areal, som ikke blev sprøjtet i efteråret, og selv om det er vanskeligt at sætte tal på størrelsen, er han overbevist om, at det resulterede i et udbyttetab.

- Når det sker på et enkelt år, så kan man forestille sig, hvad der kan ske, hvis ukrudtet får lov til at bygge sig op fra år til år. Så nu sprøjter vi konsekvent om efteråret. Det giver også lidt mere ro om foråret til at få lavet andre ting, siger Søren Hansen, som på ukrudtssiden især må slås med vindaks og rapgræs.

Men behovet for ukrudtsbekæmpelse varierer fra år til år. 2003 har ifølge den sydjyske gårdejer givet landmændene et forspring i kampen mod ukrudtet. Den tidlige høst – Søren Hansen kørte den sidste runde med mejetærskeren 20. august – har betydet, at der også var tid til at få lavet en grundig bearbejdning af stubben, før vintersæden skulle i jorden. - Det betyder, at vi er et skridt foran ukrudtet, og at vi derfor måske kan reducere mængden af sprøjtemidler lidt. Men nu vil jeg lige se, hvor meget græs der kommer i de vintersædsmarker, som blev sået midt i september. Hvis det ser fornuftigt ud, reducerer jeg måske doseringen med 20 procent, siger Søren Hansen, som tilføjer, at en reduktion i den størrelse giver ham en besparelse på mellem 5.000 og 10.000 kroner.

Det bliver vinterbyggen, som får den første overhaling med sprøjten, og Søren Hansen forventer at rykke i marken i begyndelsen af denne uge. Men det skal ske på det optimale sprøjtetidspunkt. Hverken for tidligt eller for sent.

- Ukrudtet er ved at komme op, men jeg vil godt have, at det bliver lidt større, inden jeg sprøjter. Det giver en bedre effekt, siger han i forventning om, at kombinationen af jordtemperaturen og den regn, der netop er faldet i Herslev-området, vil give ukrudtet et godt skub fremad, så det vil være perfekt at sprøjte vinterbyggen en af de nærmeste dage. Hveden, som blev sået lidt senere, forventer han at sprøjte sidst på ugen.

Søren Hansen kører med en almindelig Hardi sprøjte, som han er godt tilfreds med. - Med en luftassisteret sprøjte kan man måske gå lidt længere ned i dosering, men vores areal er ikke stort nok til at bære en investering på 400.000-500.000 kroner, som en luftassisteret sprøjte koster. Så skal vi i hvert fald være flere om den, siger han.

- Og så meget kan man heller ikke spare i dosering. Så en traditionel sprøjte er udmærket.

Søren Hansen dyrker i alt 205 hektar. Markplanen ser således ud: 70 hektar med hvede. I år afprøver han den nye brødhvedesort Opus.

23 hektar med vinterraps

61 hektar med vårbyg (maltbyg)

2,5 hektar med roer

11 hektar med vinterbyg

15 hektar med rajgræs

21 hektar brak

resten græs

Foruden markbruget har Søren Hansen en svineproduktion med 270 søer og salg af 30 kg’s grise.