Sand i sengene

(Effektivt Landbrug) Over 10.000 kilo økologisk mælk pr. ko selv om bonden »holder fri« fra sidst på formiddagen. Blot for at nævne et par usædvanlige kendsgerninger fra en ny nordenfjords stald, som kunne kandidere til årets arkitekturpris.

Og hvilket syn, der møder en på gårdspladsen. Kun de toppede brosten mangler og så to stearinlys på det lille bord foran fjerde længe.

Men hvad har det med effektivt landbrug at gøre? Vel sagtens kun den kendsgerning, at den side af sagen også er i orden og ser godt ud – også udefra, og at det lader sig gøre at kombinere tradition og moderne landbrug.

Når Lars Chr. Ottosen kigger ud ad sit køkkenvindue eller går ud ad bryggersdøren, ja så kan han holde øje med køerne i stalden. Han kan så at sige tage temperaturen i stalden fra trappetrinet. Både i overført og bogstavelig betydning.

Ja, han kan se buske, træer og marker bag stalden – mellem stålbuerne. Alt i alt et let og luftigt indtryk. I forhold til en traditionel firlænget gård mangler nemlig kun væggene i den nye stald, som har lav benhøjde på buerne og derfor lavtsiddende udhæng. Og væggene kommer næppe i Niels Ottosens tid som gårdejer; han trækker højest gardinerne for.

Inde i stalden, hvis man kan sige sådant, er der totalt ro, ro og atter ro. Køerne er vist alle sammen inde og gider ikke gå ud. I det gode vejr med høj sol og sommer vælger de åbenbart skyggen. Om natten vil de hellere ud på græs.

- Jeg har været meget tilfreds indtil nu. Køerne trives ualmindeligt godt med at ligge i sandet. Og vi har faktisk ikke haft trykskader på haserne eller pattetråd, siger Lars Chr. Ottosen, som benyttede en god ven og dyrlæge, Jørgen Grymer, som konsulent på byggeriet og en anden god ven og kollega, Finn Klitgaard Madsen, som sparringspartner.

Siden køerne kom i den nye stald er dyrlægeregningen da også faldet betragteligt. En stor del af årsagen kan efter gårdejerens mening tilskrives netop sengebåsene med sand.

En anden sidegevinst er, at det uorganiske materiale er eminent til at holde bakterier og sporer i skak. Ingen opformering i sandet har betydet celletal langt under faregrænsen på 200.000 celler, pt. 125.000. Og det selvom der ligger et par ældre damer i sandet – den ene snart 15 år gammel.

Og køerne holder sig meget rene, kunne vi iagttage. Selv halerne blev holdt indenbords i sengene. Halerne er i øvrigt det eneste, som Lars Chr. Ottosen klipper på køerne. Klovbeskæreren kommer dog to gange årligt.

Som regel fravælges sandet til sengebåse alene på grund af den forventede slitage på gylleanlægget. Men foreløbigt har det ikke givet anledning til problemer. Men Lars Ottosen forventer da, at gyllepumpen slides hurtigere med sand i gyllen. Men maskinstationen har ikke haft problemer med sandet ved gyllekørslen – endnu.

Forleden troede Lars Chr. dog, at nu var trykledningen til gylletanken stoppet til af sand, men en drænspuler løste problemet.

- Der skal være fyldt godt op med sand i båsene, ellers er der ingen ide med det. Det skal være sådan, at man kan stå op og falde på knæ uden at slå sig, påpeger kobonden og peger på et par senge, som trænger til et drys fillersand - fra en grusgrav ved Sæby. Forbruget er foreløbigt 110 kubikmeter årligt eller cirka tre-fire kilo dagligt pr. leje.

Hemmeligheden bag det flotte resultat på godt og vel 10.000 kilo økologisk mælk pr. ko, er godt grovfoder. Og godt grovfoder er her ensbetydende med godt græsensilage.

I fjor blev det til fire slet. Og selv sidste slet kom i hus med 1,15 kilo tørstof pr. fe. Altså næsten lige så godt som kraftfoder. Men i år har det knebet mere med at få bjærget græsset til så fine tal. Men første slet kom altså i hus med 1,08 kilo pr. foderenhed.

- Jeg har fejet fodergang nok. Så jeg valgte kædefodring, og det har jeg foreløbigt ikke fortrudt en eneste dag. Det giver en stor ro i stalden. Det eneste jeg har fortrudt i den forbindelse er, at jeg nok skulle have haft et lidt større stationært anlæg, så jeg kunne blande til to dage ad gangen, siger Lars Ottosen.

- Jeg fik at vide, at foderbordet alligevel skulle have en vis bredde på over to meter for at undgå, at dominerende køer nedstirrer og skræmmer yngre køer, så de ikke tør gå til bordet for at æde, forklarer økobonden.

Problemet er løst ved, at Ottosen har opsat en douglasplade mellem den udgående kæde og den indgående. Nu kan køerne ikke mere nedstirre hinanden, og derved er nogle kvadratmeter sparet eller rettere bedre udnyttet til andet formål. Samtidigt er goldkøerne fri for at få store øjne, lang hals og tunge, når foderet kører forbi.

I det hele taget lægger Lars Chr. Ottosen vægt på, at der overalt i stalden er god plads. Masser af lys, luft, plads og gode flugtveje, lød rådet fra dyrlægen. Inspektionsgangen optager for så vidt heller ingen plads, da den er højt hævet over køerne – selvbygget efter stilladsdirektivet.

- Det skal være sådan, at man kan gå i stalden og få et overblik uden at skulle skifte tøj og sko. Skal man gå nede mellem køerne er det næsten umuligt ikke at blive svinet til, siger Lars Chr. Ottosen.

Lars Chr. Ottosen passer selv besætningen og har således nok at bestille, skulle man tro. Men ophængt er han ikke. Om eftermiddagen kommer en husbondafløser og malker køerne. Så i realiteten har han fri fra sidst på formiddagen og hele eftermiddagen.

Ungkreaturerne er fra den kommende vinter udlejet for en fast pris på 12,75 kroner pr. dag – alt inklusive. Blandt andet for at undgå investering. Tilbage er kun køerne og kalvene, som går i løsdrift på halm.

Ordningen betyder, at bonden selv kan koncentrere sig om det, der tæller. Egentlig stod valget mellem at afvikle besætningen, leve gældfrit og lade den gamle stald stå og leve af planteavlen. Men aldrig seriøst overvejet, hævder han overbevisende.

Køerne trak trods alt mere end et rent luksusliv uden fast arbejde. Alligevel overvejer han nu en anden form for medhjælp, fordi han på denne måde aldrig har fri en hel dag, men selv er med både lørdag og søndag. Måske kan han få mere for pengene på en anden måde.

Lidt fridage har han dog haft i sommer. For nyligt var Lars Chr. Ottosen således i Prag for at høre Rolling Stones. Vaclav Havel bød velkommen. Undervejs kunne økologen se på europæisk landbrug.

Læs også