Landboforeningen inviterer på bedriftsbesøg
(LANDBRUG SYD) Der bliver budt på alt fra køer, ombygning, økologi til hestevognstur og snobrød, når Sønderjysk Landboforening arrangerer et bedriftsbesøg i Gabøl.
- Der bliver mulighed for at se en ombygget kostald, hvor dybstrøelsen er udskiftet med senge, og hvis kvotesystemet giver mulighed for en udvidelse, har Jette og Andreas Jacobsen allerede planer klar til yderligere en ombygning og evt. udvidelse, fortsætter Kirsten Holst - der er opstillet forskellige vækstmuligheder og det økonomiske grundlag for disse.
I marken sættes der fokus på grovfoderkvalitet, herunder økologisk majs, samt majs i kombination med solsikker. Majsen er sået med en specialbygget majssåmaskine, som også kan ses på mandag.
- Nu må vi se, hvordan disse afgrøder har klaret sommeren, fortæller Kirsten Holst.
Arla Foods stiller også op ved bedriftsbesøget og serverer smagsprøver. Endelig afsluttes aftenen med, at Landboungdom griller pølser.
- Mød op til en aften, hvor der er mulighed for at få et fagligt input eller en hyggelig familieaften. Tag hele familien, naboer og venner med, alle er velkomne, slutter Kirsten Holst.