Håstrupgård-grise øgede kødprocenten

(Effektivt Landbrug) Bedre genetik og kønssortering af grisene giver mulighed for at trække galtgrisene lidt i foderrationen fra de er omkring 60 kilo. Det er også med til at øge kødprocenten på slagtesvinene, der leveres fra Sjølundgaard.

Aftalen om, at Christian Kloppenborg-Skrumsager, Sjølundgaard I/S skulle blive fast modtager af 500 syv kilos grise fra Håstrupgård hver fjortende dag, kom næsten af sig selv.

- Da vi i 2002 byggede en to-klimastald og gennem SPF selskabet søgte en fast leverandør, var der faktisk ikke andre, der kunne levere grise i de mængder, vi havde behov for, siger Christian Kloppenborg-Skrumsager, der driver Sjølundgaard i et I/S sammen med sin far.

Interessentskabet mellem de to generationer på Sjølundgaard blev dannet i 1997, hvor det også blev besluttet at ændre produktionsgrundlaget fra 500 søer i et system med bundne søer til slagtesvineproduktion. I første omgang med indkøb af 30 kilos grise og fra 2002, en produktion på knapt 10.000 slagtesvin årligt, med indkøb af syv kilos grise.

- Dette skift har betydet, at kødprocenten er øget med to-tre procent. Dels på grund af genetikken og dels fordi vi sorterer grisene i sogrise og galtgrise, når vi sætter dem ind. Derved kan vi trække galtgrisene lidt i foderrationen, når de vejer cirka 60 kilo. Det betyder generelt, at galtgrisene leveres en uge senere end sogrisene, forklarer han.

Den daglige tilvækst ligger på 850-900 gram og 80-85 procent af slagtesvinene fra Sjølundgaard godkendes som UK-grise.

- Og det niveau skal vi også ligge på, fastslår den unge svineproducent.

- Normalt er det jo gode grise, vi får. Helt ens er grisene dog ikke fra gang til gang og naturligvis får driftsleder Esben Graff Jensen på Håstrupgård det at vide, hvis jeg finder ud af noget, han bør informeres om. Men i det store og hele kører det af sig selv, og vi kan nøjes med at ringe sammen om det eksakte antal, forklarer Christian Kloppenborg-Skrumsager.

- I aftalen er det formuleret, at insemination med sæd fra Danavl skal anvendes i mere end 90 procent af løbningerne, og at der skal anvendes avlsdyr fra opformeringsbesætninger, der rangerer i toppen. Men det er ikke noget, jeg til daglig går og kontrollerer, lyder det fra slagtesvineproducenten.

- Vi lagde fra starten vægt på at få en leverandør med fem-ugers fravænning og ønsker i virkeligheden, at de, man efterhånden lidt fejlagtigt kalder syv kilos grise, kommer op på en vægt på ni kilo. For tiden ligger vi på godt otte kilo i gennemsnit.

- Vi giver et tillæg på 8,50 kroner pr. kilo i intervallet fra syv til ni kilo. Og det, at grisene vejer otte i stedet for syv kilo ved indsættelse i klimastalden, betyder fire til fem kilos forskel syv uger senere, når vi flytter dem over i slagtesvinestalden.

- Derfor tillægger vi det stor betydning, at grise har opnået en ordentlig vægt ved omsætning, fremhæver Christian Kloppenborg-Skrumsager.

- Også selv om der ikke er problemer med diarre eller lawsonia kommer de langt hurtigere i gang med at vokse, og pasningen består derefter næsten kun i at sørge for at de får noget at æde.

- Jeg synes i høj grad, den beregnede notering burde medtage den kapitalbelastning, afsætningen af gyllen medfører. Det bliver efterhånden sværere og sværere at afsætte gyllen og de høje jordpriser belaster jo også på den andel af gyllearealet, man skal eje.

- På en syv kilos gris vil en medinddragelse af denne faktor nok betyde en fire til fem kroner eller cirka to procent af afregningsprisen. Når man ser på, hvem der kommer til at betale for de gyllebehandlingsanlæg, der skal etableres, er der bestemt rimelighed i hurtigst muligt at få denne omkostning indregnet i smågrisenoteringen, opfordrer den unge slagtesvineproducent.

- Nu har systemet kørt i mange år og meget har forandret sig. Det er derfor på høje tid at få gjort noget ved sagen, fastslår han.

Læs også