Fødevaresikkerhed på mælkekartoner

(Effektivt Landbrug) Arla Foods vil ikke længere nøjes med at lave gode og sikre produkter som hidtil. Nu skal fødevaresikkerhed og miljø dokumenteres.

Samtidigt vil hver liter solgt mælk og yoghurt sælge budskabet: Arlagården er bare god, og hvis man vil vide mere, klik www.arlagaarden.dk – eller kontakt besøgstjenesten og besøg Arlagården.

Her vil man kunne se, at dyrevelfærden er i top, selv om ingen kræver, at køerne skal på græs om sommeren – som i Sverige. Køerne skal røgtes godt og være sunde og have et blødt og rent leje. De skal malkes, hvis de bliver sendt til slagtning efter kl. 07.00. Og kalve bliver bedøvet ved afhorning.

Helt i tidens ånd synes synlighed og dokumentation for det, man producerer at blive mindst lige så vigtigt som selve produktet. Dette, samt repræsentantskabets endelige vedtagelse af kvalitetssystemet Arlagården i tirsdags førte til den officielle præsentation af de nye tiltag i sidste uge hos mælkeproducent Holger Poulsen ved Ejer Baunehøj.

- De store indkøbskæder stiller stigende krav om kvalitetssikring for at kunne fortælle forbrugerne, at producenten har styr på hele processen fra jord til bord, siger Helle Skjold, som har været koordinator på projekt Arlagården, der er navnet på det kvalitetssystem, selskabets leverandører skal opfylde.

Helle Skjold indrømmer således, at presset er kommet udefra og at det er mere end blot er en god og original dansk ide. Fødevareskandaler i andre lande som f.eks. dioxin i foder og BSE-smitte i oksekød har været med til at sætte turbo på denne internationale trend.

Forbrugerne har mistet den blinde tillid til mejeriet i almindelighed. Nu vil de se dokumentation – og får den altså på kartoner. Indkøbskæderne vil også have hele konceptet liggende i en mappe på kontoret, mens reklametrommerne allerede svagt høres lige i nærheden.

Selv med et par års forsinkelse skal kontrollen fra Arla Foods kunne rykke ud for at se, om den enkelte landmand har styr på dokumentationen. Hvis det for alvor er galt med foderet, og en forbruger er død af Kreutzfeld Jacobs syndrom, er det godt at kunne finde manden med leen.

- I pilotprojektet på Arlagården skulle en af de unge landmænd vise indlægssedlerne frem. Han henviste glad til et søm på væggen, hvor sedlerne var spiddet, fortalte en Arla-leverandør på pressemødet i stalden hos mælkeproducent Holger Poulsen ved Ejer Baunehøj.

- Det er jo en af de ting, han skal have mere styr på. Godt nok var indlægssedlerne der, men de skulle lige støves af først. De skal selvfølgelig sættes ind i en mappe, blev det forklaret.

På det efterfølgende spørgsmål om, hvad der ville ske med en så formastelig landmand, lød det lidt undvigende svar, at han i første omgang ville få indskærpet at få bedre styr på papirerne. Kun ved gentagen forsømmelighed ville skrappere sanktioner komme på tale. Næppe en oplysning man vil kunne læse sig til på mælkekartonerne.

Det gælder således logbogen over dyrlægebesøg, husdyrregisteret, N-forbrug på markerne, eventuelt sprøjtejournaler eller andre former for udslip til det ydre miljø. Den slags kræver kontrol – og hvad er orden i sagerne værd, hvis ingen ved det?

Arlagården går således ud og sælger den gode danske landmand på noget af den service han i forvejen yder samfundet, og som han i forvejen har gjort sig fortjent til at blive honoreret for. Nu tilbyder hans eget selskab i det mindste yderligere straf for eventuelle forsømmelser.

Men også mange nye områder skal på plads. Kontrollanten er i fremtiden landmandens eget mejeriselskab, som kommer på vegne af indkøbskæder og forbrugere. Alle leverandører får således første besøg mellem 1. april 2004 og 1. april 2006 – og krav om endnu mere styr på papirerne.

Sanktionerne er udover påtale en reduceret pris for mælken ab gård, separat indsamling, bod eller i værste fald midlertidigt stop for afhentning.

Til gengæld kan forbrugerne i fremtiden være mere sikre på, at vognmanden, der kommer og henter slagtedyrene, har rene støvler og ikke kommer i stalden. Og dyrlæge og inseminør skal kunne skifte.

Kvalitetssikring er nemlig ikke blot en spørgsmål om overordnede målsætninger, men i lige så høj grad et spørgsmål om de daglige rutiner – på Arlagården.

Læs også