Landbrugsreform i EU
(LANDBRUG FYN) Tidligt torsdag morgen vedtog EU’s landbrugs- og fødevareministre i Luxembourg at ændre den fælles landbrugspolitik i EU. Reformen får en overvejende positiv modtagelse.
Med vedtagelsen af torsdag morgen af en ændring af EU’s landbrugspolitik er der tale om den mest gennemgribende reform af landbrugspolitikken i mange år.
Den helt centrale del af reformen er en markedsorientering af landbrugspolitikken. Midlet hertil er afkobling af hovedparten af den direkte støtte til landmændene fra den aktuelle produktion, idet støtten fremover udbetales på et historisk grundlag.
Modtagelse af støtte gøres til gengæld betinget af overholdelse af en række krav vedrørende miljø, dyrevelfærd m.v. Endvidere vil støtten blive genstand for et stigende fradrag, der skal anvendes til finansiering af landdistriktspolitik. Endelig er det en væsentlig del af forliget, at de gældende mindstepriser for mælk reduceres yderligere.
I store træk er EU-Kommissionens grundide om afkobling fastholdt i forliget, mens en del overlades til de enkelte landes stillingtagen. Markedspolitikken ændres på enkelte områder, og der indføres fælles »cross compliance« regler i EU.
- Det indebærer fare for, at EU’s landbrug kommer til »at betale to gange«. Derfor må vi nu forlange, at EU fastholder den linje, der er lagt med reformen som EU’s sidste tilbud, så vi undgår, at dette sker, siger Peter Gæmelke.
Gæmelke understreger dog, at situationen kan vendes til en fordel, hvis EU lægger en fast linje i WTO-forhandlingerne, idet man med baggrund i reformen kan gå mere aktivt ind i forhandlingerne om de centrale spørgsmål på landbrugsområdet. Herunder må EU forlange, at andre lande giver tilsvarende indrømmelser.
Peter Gæmelke understreger, at det helt afgørende spørgsmål nu er, hvordan vi får gennemført afkoblingen af landbrugsstøtten i Danmark. Der foreligger flere muligheder og modeller.
- Det lader til, at der bliver en ordning, hvor Danmark faktisk kommer ind i det, vi gerne ville have fra starten, nemlig så man undgår den bureaukratiske løsning, at man ikke kan dyrke frugt og grønt på arealer, der er afkoblet, sagde Ib Jensen.
- I Dansk Landbrug har vi sagt, at vi gerne vil holde sukkerroerne uden for. Dem skal der alligevel kigges på, når EU’s sukkerordning inden længe skal tages op til revision.
- De andre lande kommer til at køre med meget bureaukrati. For eksempel Spanien og Italien m.fl. har store arealer med frugt og grønt. I Danmark betyder disse afgrøder ikke så meget. Her bliver der tale om en rationalisering, fastslår Ib Jensen.
