Foderet falder formentlig
(LANDBRUG FYN) Der ventes små prisfald på foder til den kommende sæson i forhold til sidste år, lød vurderingen på S.A.B.’s fodermøde for svineproducenter.
Som et - ganske vist lille - »plaster« på de meget lave noteringer for svinekød kan svineproducenterne forvente, at foderpriserne for den kommende fodringssæson vil falde en smule i forhold til de priser, der blev handlet foder til sidste år.
Det vurderer salgschef Kim Madsen, S.A.B., som på virksomhedens fodermøde for svineproducenter på Vissenbjerg Storkro i tirsdags, gav sine bud på de kommende foder- og kornpriser for høst 2003.
- De sidste dage er sojaprisen faldet væsentligt, oplyste Kim Madsen. På nuværende tidspunkt er det svært at vide, om hvede fra sidste år vil falde eller stige, indtil korn af ny høst kommer på markedet. Men med en forventet »byttepris« ab mark for hvede og byg på 74-75 kr. pr. 100 kg - hvilket er nogenlunde uændret ligesom for havre og triticale - samt væsentlige prisfald for soja, fiskemel og fedt, må man forvente lidt lavere foderpriser.
Ifølge Kim Madsens vurdering forventes en typisk svinefoderblanding at falde ca. 2,40-2,50 kr. i forhold til sidste år. For sofoder forventes et prisfald på ca. 5,50 kr., og smågriseblandinger ventes at falde med ca. 9,00 kr. pr. 100 kg.
- Vi har i de senere år oplevet en voldsom vækst i S.A.B., oplyste Bent Juul Jørgensen. Vi har p.t. ca. 1370 medlemmer, og omsætningen i år ventes at nå 600 mio. kr. Vores nye foderfabrik i Skamby, der laver foder til svin og kyllinger, har en kapacitet på ca. 200.000 tons, og fabrikken i Kværndrup, hvor vi primært laver kvægfoder, har en kapacitet på 60.000 tons om året.
- S.A.B.’s samlede foderproduktion, som i 1999 var på 148.000 tons, voksede sidste år til 185.000 tons. I år regner vi med at passere 200.000 tons, og alt tyder på, at produktionen vil blive endnu større næste år.
- I 2001 og 2002 har vi brugt 56 mio. kr. til at investere og forbedre virksomheden. Dermed er vore omkostninger i procent af omsætningen faldet fra næsten 11 til under 9,5 procent. Samtidig med, at omsætningen pr. ansat er stigende.
- Grisenes kødprocent svinger gennem året, men hvert år kommer gennemsnittet lidt højere op, fastslog Niels Kjeldsen, der understregede vigtigheden af, at indholdet af protein i foderet passer hver gang.
- En mulig årsag til den lidt dårligere kødprocent i sidste halvdel af året kan være periodisk underforsyning med protein, påpegede Niels Kjeldsen. En anden årsag kan være, at mange smågrise helt op til 30 kg får mindre protein, end normen angiver, og typisk kompenseres slagtesvin ikke med ekstra protein.
- Ved lav kødprocent lyder rådet derfor: Øg mængden af protein/aminosyrer til slagtesvin, så normerne overholdes i den samlede vækstperiode.
Endelig gennemgik produktchef Niels Andersen, S.A.B., virksomhedens program for svinefoder til den kommende sæson, med særlig fokus på kvalitet og nyheder.