Almindelige problemer i forsøgsstald

(Effektivt Landbrug) Kvægbrugets Forsøgscenter ved Foulum er et stort paradoks. Centeret foretager et utal af registreringer samt robotmalkning. Men stalden er samtidigt præget af helt dagligdags problemer, som almindelige landmænd ofte håndterer mindst lige så godt.

Ifølge oplysningstavlerne ligger stalden i denne vinter og vår i top på en række områder målt i forhold til gennemsnittet for danske kvægbrugere.

Overraskende nok på områder, som afslører, at sundheden halter på følgende felter:

Sporer, celletal, kimtal og frysepunkt ligger helt i top, selvom en bundplacering nok var mere flatterende. Specielt når forskningen netop for en stor del går på bedre sundhed.

Frysepunktet for mælken er dog styrtdykket her i foråret og ligger nu i bund. I top ligger også fedt og proteinprocenten. E-coli problemet er ligeledes bekæmpet.

- En del af forklaringen er robotmalkningen, som kan give problemer med ufuldstændig

malkning og f.eks. efterfølgende mælkeløb, forklarer centerleder, Christian Børsting.

Han påpeger desuden den væsentlige detalje, at mange køer, som burde slagtes, skal blive i besætningen af forsøgsmæssige grunde. Den mælk burde måske malkes i kloakken.

- Vi har problemer med savsmuldet, som vi nu har skiftet ud med noget grovere høvlspåner. Vi tror nok, at det fine savsmuld sugede for meget væske, og derfor trivedes bakterierne for godt - bl.a. var E-colitallet alt for højt, forklarer fodermesteren.

- Et andet problem er sengebåsene. SDM og RDM køerne ligger for langt tilbage, og derfor er de beskidte om morgenen. Halen ligger næsten altid på spalterne og bliver sølet til. Helt modsat jerseykøerne, som altid er rene, fortsætter Jesper Pilekær.

- Ligesom centerlederen påpeger fodermesteren det problem, at mælken flyder fra køerne i rigtigt mange båse.

- Vi har et stort arbejde med at rense båse og strø tørt savsmuld for at holde båsene rene. Problemet er formentligt, at køerne ikke bliver malket ordentligt på alle patter, og derfor væsker det fra yveret, hvilket gør lejet vådt.

- Men vi har også haft travlt med at gøre klar, forklarer et par af de ni medarbejdere.

Katrine Larsen passer således kalve og ungkreaturer, og det er hende, der ringer efter dyrlægen, hvis noget er forkert. Således også i dag, hvor dyrlægen er hidkaldt for at behandle en øjenbetændelse.

- Vi har ellers fået en meget fin sundhed i kalvetalden, forklarer Katrine Larsen. Men kvierne kommer stort set ikke på græs om sommeren. Tiden går mest med opsyn og registreringer. Vi registrerer også vandforbruget i kalvestaldene for at undersøge, om vi via vandforbruget kan kontrollere sundhedstilstanden ligesom man gør i grisestalde, forklarer Katrine.

Læs også