I sin beretning på generalforsamlingen i Fyns Familielandbrug, der fandt sted på Hotel Nyborg Strand i fredags, den 9. maj, kom den afgående formand, Niels Chr. Larsen, Thurø, blandt andet ind på forhandlingerne om en ny landbrugslov.

- Selvom vi fra familielandbruget ikke har det store behov for at ændre landbrugsloven her og nu, er processen alligevel i gang, påpegede Niels Chr. Larsen.

- Det startede med statsministerens åbningstale i oktober til Folketinget, hvor landbrugsloven blev nævnt under afsnittet om forenkling. Senere på året nedsatte fødevareministeren et embedsmandsudvalg, også med deltagelse af embedsmænd fra erhvervet, der skal se på forenkling af landbrugsloven. Dette udvalg skal barsle med en rapport til 1. juli i år, og et forslag til en revideret landbrugslov forventes fremsat i det kommende folketingsår.

- Allerede nu er der diskussioner om hovedlinierne i en kommende lov, og efter udmeldingerne at dømme vil fokus være på fortrinsstillingen, arealgrænser og afstandsgrænser. Bopælspligten er nok ikke i spil, og det mener jeg heller ikke, den skal være.

- Jeg mener, der skal ses på, hvornår man har drevet jorden. I dag er det nok, at man skriver under på ha-ansøgningen og er ansvarlig for den økonomiske side af driften. Man behøver reelt ikke at komme i marken eller stalden.

- Mit forslag er, at man enten skal dokumentere, at man har haft mulden mellem fingrene, eller man skal have tilegnet sig en vis mængde teoretisk viden, altså have fulgt et kursusforløb gennem de fire år, hvis man ikke har den nødvendige uddannelse.

- I sidste nummer af det fælles blad antydede Peder Thomsen, at fortrinsstillingen ikke kunne fjernes med familielandbrugets accept, men at man måske var villig til at røre på arealgrænserne, mod til gengæld at beholde fortrinsstillingen.

- Min opfattelse af kompromiser er, at begge parter skal give noget. Hvis man ændrer nogle grænser mod til gengæld at beholde fortrinsstillingen, er der ikke tale om kompromis, men om at rykke sig så lidt som muligt, idet landboforeningernes folk jo ikke har givet noget som helst for nye arealgrænser.

- Hvis familielandbruget siger, at nogle er for små til at gøre noget for, har man nok mistet den sidste form for berettigelse. Jeg synes også, man skal sikre, at en fortrinsstilling skal være så reel, at den nærmer sig en fortrinsret. Og primærkøberen skal ikke skal kunne trække sagerne i meget lang tid eller sælge til anden side og dermed parkere noget jord hos »venligtsindede naboer«.

- Hvis familielandbruget vil lave kompromis for enhver pris og ikke gøre noget reelt for de mindre landbrugere, men kun noget for de mellemstore, forsvinder vores eksistensberettigelse meget hurtigt, vurderede Niels Chr. Larsen. Så er vi kun en landboforening, der har et andet navn.

- Jeg tror, fremhævede han, at serveringen af projektet afsporede debatten ved at fokusere på prisen, nemlig de 26 millioner om året i tre år, i alt 78 millioner.

- Jeg synes, det er et interessant projekt. Jeg tror nemlig, at vores udgangspunkt er, at vi ikke har uoverskuelige problemer i forholdet til resten af samfundet. Vi skal bare udbygge den åbenhed, som Grøn Søndag er udtryk for, og vi skal have mange flere til at komme ud at besøge os.

- Jeg har selvfølgelig hørt et af argumenterne, at pressen altid vil kunne finde et broddent kar. Ja, selvfølgelig kan de det. Det kan man finde inden for alle erhverv og grupper, det er jo mennesker. Men det kan jo være, vi har nemmere ved at stoppe den nabo, der absolut skal sprede gylle den søndag, der er konfirmation i landsbyen, hvis vi er bevidste om, at vi har investeret et større beløb i at forklare, at vi faktisk kan være os selv bekendt.

- Så længe det er totalt uafklaret, hvilke konsekvenser en sådan udlægning har, synes jeg, det er rigtigt og godt, at vi ikke blev pilotprojekt, fastslog Niels Chr. Larsen. Alene sporene fra habitatudpegningen, som de især har mærket på Sydlangeland, er skræmmende.

- Det er problematisk, når en udpegning fra starten siges ikke at have nogen væsentlig betydning, og landmanden så oplever, at der lægges begrænsninger på hans erhvervsudøvelse nærmest fra den ene dag til den anden.

- Naturen er stadig et område, der holder mange beskæftiget i bekymringsindustrien. Ind imellem er det uklart for mig, om det altid er amtets politik, embedsmænd giver udtryk for, når de står frem i pressen, eller det er deres egen - helt legale - mening, de giver udtryk for.

- Jeg ved selvfølgelig godt, at det giver mere pondus, hvis der står »biolog NN, Fyns Amt« i stedet for blot »biolog NN«. Men det generer os altså som borgere, hvis myndighederne beskylder os for alle ulykker i naturen.

- Når nu fusionen er en realitet, er det efter min bedste overbevisning en endegyldig beslutning, som vi skal agere efter i fremtiden, erkendte Niels Chr. Larsen. Han fandt det dog betænkeligt, at den første region af familielandbruget allerede er smeltet sammen med landboforeningerne hvad angår rådgivningen.

- Jeg vil stærkt anbefale dem, der skal være med til at styre vores rådgivning fremover, at de til stadighed er opmærksomme på at kunne beholde den økonomiske handlefrihed. Rådgivningen er et vigtigt tilbud at have til nye og gamle medlemmer.

- Jeg har haft mange gode oplevelser, og jeg føler, at det har været det værd, sagde han. Men nu har vi i vores familie besluttet at starte et helt nyt liv i Jylland. Jeg ved ikke, om det er det, nogle kalder jobrotation, men følelsen af at begynde på en helt anden del af ens liv er god, spændende og positiv.