Grågæs har allerede ødelagt eller gjort betydelig skade på en frøgræsmark med rødsvingel umiddelbart nord for Horsens by og inderfjord, kaldet Nørrestrand.

Gårdejer Niels Olesen har kendt problemet siden sidste efterår, og han har derfor kontaktet sin frøavlskonsulent, Ernst Nielsen, DLF Trifolium, Hedensted for at få en vurdering af skaderne.

Mange steder er marken græsset så langt ned, at man med sikkerhed kan sige, at her kommer ingen frøbærende stængler. Kun et bunddække af græs, siger Ernst Nielsen, der tidligere har været konsulent i Vestjylland, og som derfor kender til denne type skader.

Havde det været rajgræs eller alt muligt andet end rødsvingel ville der have været et

væsentligt mindre problem. Men rødsvingel tåler ikke at blive bidt ned på den måde, siger Ernst Nielsen.

Når gæssene har valgt stribeafgræsning hænger det ifølge Ernst Nielsen sammen med en ujævn afbrænding af marken. Græsset på de afbrændte områder har derfor sandsynligvis været mere friskt og lækkert end de uafbrændte områder med totter iblandet vissent græs.

Problemet med rødsvingel er, at afgrøden anlægger de frøbærende skud allerede om efteråret omkring oktober - november måned. Når skuddene bliver bidt ned, sætter rødsvingel ingen frøbærende stængler, og høsten af græsfrø mislykkes.

Gæssene har taget godt for sig af retten rødsvingel ved ta-selv-bordet. Derfor burde frøgræsmarken også pløjes om for at få en ordentlig afgrøde. Men problemstillingen er snarere, hvad alternativet er til den skadede rødsvingel.

Gårdejer og konsulent er i fællesskab kommet til det resultat, at marken ikke skal lægges om. Konklutionen er ganske enkelt, at en alternativ vårbygafgrøde kun lige kan betale omkostningerne ved en omlægning; alt taget i betragtning. Før nedpløjning skal græsmarken f.eks splittes ad først.

Ja, faktisk har gæssene ikke helt forladt ædepladsen endnu. Først kom der to snakkende gæs, og senere en flok på 8-10 stykker under inspektionen. Men ikke nok til at gøre skade nu. Flot natur, men for bonden en dyr servering/service.

Problemet med gæssene er altså ikke løst på længere sigt ved at lade frøgræsmarken ligge sommeren over. Netop rødsvingel er en velegnet og populær afgrøde for bønderne i området ud til fjorden. Og gæssene bliver flere år for år.

Landmænd, som mener at have problemer med afgrødetab skal ikke forvente erstatning fra det offentlige. I visse tilfælde kan man efter specifik ansøgning til det lokale statsskovdistrikt søge om at få lov til at benytte afværgeforanstaltninger, oplyser Bjarne Simonsen, Randbøl Statsskovdistrikt.

Landmænd må gerne jage vildtet væk, men må f.eks. ikke skyde skræmmeskud uden for jagtsæsonen på den pågældende vildtart. Skræmmeskud kan blive betragtet som en overtrædelse af jagtloven. Men måske kan man få lov til at ophænge en ballon - en såkaldt hyler - for at skræmme.