Båndsprøjten er kørt i stilling

(Effektivt Landbrug) Båndsprøjtning i kombination med de nødvendige overkørsler med radrenseren betyder flere maskinudgifter set i forhold til en traditionel bredsprøjte-strategi. Men et lavere sprøjteindeks og tilsvarende lavere udgifter til kemikalier er mindst ligeså afgørende for roedyrkerne, mener Bjarne Nygaard.

Der er mange traditioner forbundet med at dyrke roer. Eksempelvis foretrækker mange roedyrkere at bredsprøjte deres afgrøder, når ukrudtet skal hindres i at tage magten fra de unge roer. En sikker strategi, der gennem årene har vist sin værd.

Men ikke mindst samfundets krav til planteavlerne om at reducere kemikalieforbruget i markerne bør få flere til at overveje båndsprøjtning og radrensning i roerne. Det mener maskinstationsejer Bjarne Nygaard, Nygaards Maskinstation.

- I praksis sparer man ved båndsprøjtningen mindst to tredjedele af kemikalierne i forhold til traditionel bredsprøjtning. Det kan blandt andet lade sig gøre, fordi vi kører med en speciel sprøjtedyse, som bevirker, at vi kan gå ned til at bruge så lidt som 32 liter væske pr. hektar, forklarer han.

De sparede udgifter til sprøjtemidler betaler imidlertid det meste af maskinstationsarbejdet, hævder han. Og samtidig kan man bruge sine kemikalier andre steder på bedriften, hvis man skulle have behov for det i en tid med fokus på sprøjteindekset.

- Har man fem til otte hektar med roer, og driver man i øvrigt 120 hektar jord, er det selvfølgelig ikke så afgørende for det samlede sprøjteindeks, om man bredsprøjter sine roer eller om man båndsprøjter. Men optager roerne en betydelig del af ens markplan, ja så er det selvsagt ikke ligegyldigt for sprøjteindekset, om man bredsprøjter eller båndsprøjter i de kemikalietunge roer, pointerer Bjarne Nygaard.

- Vi båndsprøjter typisk med 7-10 dages mellemrum fra ukrudtet er på kimbladsstadiet. Roernes stadie bekymrer vi os ikke om i den her sammenhæng, hvor det er ukrudtets vækst, vi fokuserer på. I den forbindelse et vejret selvfølgelig helt, helt afgørende. I år, hvor vi har haft ualmindeligt gode muligheder for at få sået tidligt, er det ret sikkert, at vi skal ud med båndsprøjten fire gange, vurderer Bjarne Nygaard.

Strategien er typisk, at der båndsprøjtes to gange. Herefter radrenses med en Moteska radrenser, der ligesom båndsprøjten er en 12 rækkers maskine med autostyring. Maskinerne styrer efter en rille, som laves af Kleine-Syncro-Drive såmaskinen.

Efter radrensning bruges båndsprøjten igen. Alt efter behov en eller to gange. Efterfølgende radrenses roerne efter behov indtil roerne har fået det nødvendige forspring i forhold til ukrudtet.

Den forestående sæson er den sjette, hvor Nygaards Maskinstation tilbyder sine kunder en båndsprøjtnings-strategi i roerne.

I 2003 følger vi maskinstationen Nygaards Maskinstation i Husby på Vestfyn.

Maskinstationen drives af Bjarne (40) og Dorte Nygaard (37). Sammen har parret to piger, Ida på otte år og Eva på seks år.

Bjarne Nygaard begyndte som selvstændig i 1987, og han har selv bygget firmaet op fra grunden. Siden kom Dorte til, og i dag klarer hun blandt andet regnskabsopgaver i firmaet.

Der er ansat to maskinførere i virksomheden – Jimmy Mortensen og Thomas Hansen. Senere på året ansættes endnu en maskinfører.

Brit Jakobsen er halvtids på kontoret, og desuden er driftsleder og jordbrugstekniker Morten Holmgaard ansat til blandt andet at udvikle et koncept omkring salg, levering og udbringning af biokompost.

Nygaards Maskinstation omsætter årligt for cirka 5,5 millioner kroner.

Læs også