Økonomisk robot-malkning kræver flest mulige kg mælk pr. robot

Lars Jeppesens overtagelse af nabogården Bøgebjerggård med to Lely Astronaut malkerobotter har kostet nogle dyre lærepenge i form af yverbetændelse og mindre mælk.

- Der var 20 procent uudnyttet tid på de to robotter. Teoretisk set skulle de derfor have kapacitet til mere end de oprindelige 110 malkende Jersey køer, så vi købte 10 SDM køer og satte ind i besætningen.

- Men det gav for alvor bagslag i form af for få malkninger pr. ko. Der var problemer med at få de indsatte dyr til at gå ind i robotterne og blive malket. Malkningerne kom bagud, og så kom vi ligesom ind i en ond cirkel, hvor problemet hele tiden voksede. Derfor har vi skåret antallet af malkende køer ned på de oprindelige 110, så nu kører det bedre igen, siger Lars.

Hans foreløbige erfaring er, at der højest bør være cirka 55 køer pr. robot, hvis det skal køre rigtigt godt. Skal der være en rimelig økonomi i robot-malkning, er nøgleordet fleste mulige kilo mælk pr. robot, og det opnås lettest, mener han, med højtydende køer.

Forklaringen er, at den samlede malketid i højere grad hænger sammen med antallet af køer end den samlede mælkemængde.

Lars er meget tilfreds med Lely servicefolkenes indsats. Men han synes, at økonomien i robot-malkning er for dårlig. Derfor råder han mælkeproducenter, der overvejer at investere i malkerobotter, til at vente et par år, da hans fornemmelse er, at de vil falde i pris. Samtidig går udviklingen af teknikken jo hele tiden meget stærkt.

- Nu er vi gået i gang med at ombygge ungdyrstalden på Bøgebjerggård. Fuldspaltestalden skal ændres til en sengebåsestald med spalteareal og udendørs foderbord. Ved at rykke foderbordet udendørs får vi plads til tre rækker sengebåse samt mulighed for at fodre med blandervogn, hvilket vil give en daglig arbejdsbesparelse på et par timer.

Desuden får vi gjort en traktor med frontlæsser fri. I forbindelse med ombygningen laver vi også rundskyl, så vi kan røre gyllen op to gange i døgnet.

Ombygningen kommer til at koste omkring 150.000 kroner - et beskedent beløb i betragtning af den arbejdsrationalisering, der opnås.

På et tidspunkt skal der nok også laves lidt om inde i selve kostalden på Bøgebjerggård, der er en sengebåsestald med reduceret foderbord. Der er kun 39 ædepladser, altså én ædeplads pr. cirka tre køer. Det kan forholdsvis let ændres, da der er tre kælvningsbokse for enden af foderbordet, som således kan forlænges, så der bliver 15 ædepladser mere.

Nogle af de køer, der ikke egnede sig til robot-malkning, er blevet flyttet hen på Æblehøjgård. I øvrigt skiftes der over til SDM køer på Bøgebjerggård i takt med, at Jerseykøerne sættes ud.

Den samlede daglige mælkeproduktion på de to gårde ligger i øjeblikket på cirka 8.500 kilo, heraf 6.200 kilo på Æblehøjgård og 2.300 på Bøgebjerggård.

Den fælles fuldfoderblanding er ændret ved, at der er sat soyaskrå ind som proteinkilde, da ureatallene var kommet lidt for langt ned. Herudover er der netop tegnet kontrakt på levering af brøddej, et biprodukt fra brødfabrikkerne. Det er et meget billigt foder, men til gengæld lidt besværligt at arbejde med. Desuden må der ikke bruges for meget af det, da det øger risikoen for forhøjet celletal.