Det blev til en gennemgang af de nuværende og fremtidige mælkekvoter og græsmarker herunder udlægningsmetoder, græsblandinger, overvintring og gødskning.

- Mange mælkeproducenter har problemer med høje celletal på grund af yverbetændelse. Et godt staldmiljø kan forhindre akut yverbetændelse, sagde Kirstine Lauridsen.

Hun påpegede samtidig, at den nye afregningsmodel vil belønne mælkeproducenter med lave celletal. Hvis celletallet i råvaren holdes på 200.000 og derunder, betyder det et kvalitetstillæg på to procent af råvareprisen.

- Og det kan blive til rigtig mange penge, konstaterede Kristine Lauridsen.

Ken Brink kunne oplyse, at stadig flere landmænd vælger at nedfælde gyllen. Det drejer sig om 32 procent på landsplan, mens resten primært udlægger gyllen med slanger.

Han mener dog ikke umiddelbart, at man rent gødnings og udbyttemæssigt opnår nogen speciel fordel ved at vælge den ene metode frem for den anden. Til gengæld tyder alt på, at der er mindre smitte-risiko for eksempelvis salmonella.

Forklaringen skal ifølge Martin Beck findes i den viden, der eksisterer om krydderurters helbredende og gavnlige virkning på kvæget. Blandt andet skulle kommen kunne modvirke trommesyge, mens persille og dild skulle gøre græsset, der efter Martin Becks vurdering bør bestå af en blanding af hvidkløver og rajgræs, mere appetitligt for kvæget at spise. Til gengæld virker planten cikorie godt mod parasitter.

Martin Beck oplyste, at spørgsmålet om krydderurterne i marken i for eksempel Tyskland tages meget seriøst, da forbrugerne samtidig mener, at det får mælken til at smage bedre.

Ved mødet hos LandboSyd udløste det til gengæld et mere morsomt spørgsmål fra salen: - Får man så Pikant-ost ud af køerne?

Mødet sluttede i øvrigt af med en invitation til et markbesøg senere på året hos to landmænd ved Ribe, der begge har forbedret deres kvægs optagelse af foderenheder i græs.