Ingen roser for lave doser
(Effektivt Landbrug) Danske landmænd fylder mindre gift i sprøjten end kollegerne i de fleste EU-lande. Men de høster ikke ros for den lysegrønne produktion. Det er svenskerne bedre til.
Danske landmænd er de rene dukse, når det gælder forbruget af pesticider i EU. De anvender kun omkring 1 kilo aktivstof pr. hektar, mens »de bagerste i klassen« - Frankrig, England, Holland og Belgien - hælder cirka 4, 6, 10 og 12 kilo gift ud over afgrøderne.
Men selv om de danske landmænd lægger sig i selen for at skåne miljøet og i stigende omfang sprøjter efter principperne for Integreret Produktion (IP), høster de ikke mange roser i miljødebatten.
- Det er træls, mener chefkonsulent Carl Åge Pedersen, Landskontoret for Planteavl, som peger på, at svenskerne i langt højere grad har forstået at sælge budskabet om en lysegrøn fødevareproduktion.
Den svenske forening »Odling i Balans«, der arbejder for at gøre IP til den alment accepterede produktionsform i Sverige, fik for nylig et skulderklap, da Bayer CropScience tildelte dem en ny nordisk pris, der har til formål at sætte fokus på produktionen af sunde fødevarer under bæredygtige forhold.
- De svenske studielandbrug gør i virkeligheden ikke andet end det, vi gør i næsten hele erhvervet herhjemme. Alligevel bliver vi hængt ud i pressen for at forurene grundvandet. Det er surt. Vi bliver nødt til at tænke over, hvordan vi kan gøre det anderledes, siger han.
Et af problemerne er ifølge chefkonsulenten, at politikerne har sat sig godt og grundigt for bordenden i hele miljødebatten. Hvis ikke de er i gang med den ene handlingsplan, så er de i gang med forberedelsen af den næste.
- Vi hænger hele tiden med tungen ud af halsen for at leve op til noget, der bliver presset ned over hovedet på erhvervet. Det er nødvendigt, at vi selv bliver mere toneangivende i debatten, siger Carl Åge Pedersen, som erkender, at det er svært at »vende skuden«.
- Befolkningen lever med nogle indgroede forestillinger om landbruget, som i mange tilfælde ikke holder mere. Men det er klart, at vi også har det sværere end svenskerne, fordi vi har en stor husdyrproduktion, som blandt andet sætter sit præg på omgivelserne med lugtgener. Det er med til at spænde ben for et godt image, siger han.



































