Underbydning undergraver maskinstations-branchen
(LANDBRUG SYD)Maskinstationerne skal være beredt på et landbrug i hastig forandring. Men de skal ikke konkurrere sig selv ihjel på priser, der æder deres egenkapital, advarer formanden for Sydjyske Maskinstationer, Christian Lund, Varnæs.
- Vi kommer til at høre meget mere om tilpasning, samarbejde, fusioner og opkøb. Den udvikling løber stærkt hos vore kunder landmændene, sagde formanden for Sydjyske Maskinstationer, Christian Lund, Varnæsløkke, på foreningens generalforsamling på Øster Højst Kro. En økonom fra en stor lokal bank mener, at hvis ikke priserne på svinekød snart stiger, risikerer hver femte svineavler at skulle sælge sin ejendom.
- En del landbrug vil blive så store, at de kan klare sig selv, men andre af samme størrelse vil henvende sig til os. Det vil kræve maskinstationer af en vis størrelse eller en ny form for samarbejde mellem os, hvis vi skal leve op til deres krav, fortsatte han.
Fælles for den nye type kunder vil være, at de kender deres maskinomkostninger, og at de både kan og vil betale prisen for veludført maskinstationsarbejde.
- Jeres prispolitik bestemmer I selv. Hvis I synes, det er så sjovt at drive maskinstation, at I ikke har lyst til at tjene penge og har en egenkapital at tære på, så værsgo’. Men på erhvervets vegne ærgrer det mig, og så er det måske på tide, at I overvejer jeres medlemskab af Danske Maskinstationer!
Han mildnede dog provokationen:
- Hvis ikke, så brug vores rådgivere i Haderslev og Vejle. Konkurrencestyrelsen har forbudt os at udarbejde og udsende den prisliste, vi tidligere havde, men det er stadig tilladt at udarbejde priser på den enkelte virksomhed.
- Som selvstændig har man den afgørende indflydelse på sin hverdag, også økonomisk. Nogle er dygtigere end andre, og der er også andre forhold, som gør, at betingelserne for vores erhverv er meget forskellige fra egn til egn. Så der er ikke noget galt i at give tilbud her og der, nu og igen til høst, bare man ikke glemmer at tage hensyn til de kunder, der aldrig spørger om prisen.
- Men det med, at priserne bliver lavere og lavere, jo nærmere vi kommer sæsonstart, er helt ud i det blå. Det er også et spørgsmål om troværdighed. Den ligger på et lille sted, hvis man ikke kan styre det!
– Der er hårdt ligefrem at opfordre dem til at gå ud af foreningen, men det var godt, at det blev sagt, sagde Kjeld Andreasen, Sønder Farup ved Ribe.
– Det var en provokation, indrømmede Christian Lund. Men landmændene griner ad os, når nogen kører for billigt. De ved godt, hvad det koster. Så hvorfor ikke vedgå, hvad prisen er? Som finansiering og rente er i dag kan små firmaer med en eller to medarbejdere holde den gående på underbydning et par år, før de kommer i likviditetsvanskeligheder, men det svier til hele branchen.
Lund indrømmede samtidig, at problemet aldrig kan løses helt. For når nogle må dreje nøglen, er der andre, som går i gang efter samme recept.
– Vi har lov at mødes, og selv om vi er konkurrenter, kan vi da snakke sammen. Jeg tror, det kunne blive nogle sjove fyraftensmøder. Men han var betænkelig ved de små en-tomandsfirmaer, der kører næsten i døgndrift til lav pris: Det kan vi ikke konkurrere med.
Justesen pegede også på, at maskinstationernes samlede maskinpark kan blive brugt bedre, hvis de lærer at samarbejde.
Jens Jørgen Schmidt, Drengsted, foreslog, at foreningen bør opfordre alle maskinstationsejere til at være med i arbejdsgiverforeningen. Det vil løse en del af problemet med ublu konkurrence, blandt andet fordi nogle af dem, der ikke er med, overhovedet ikke betaler pension. Det er med til at presse priserne urimeligt.
– Jeg forstår i øvrigt ikke, at fagforeningerne ikke tager alvorligt fat på det problem. De kan da ikke acceptere, at deres medlemmer ikke får den pension, de er berettiget til, sagde han.





































