Marker med græs- og kløverfrø vil i de kommende år kunne opleves stadigere oftere i det danske landskab.

Det forudser Danske Frøavlere, som vurderer, at arealet herhjemme snart runder 100.000 hektar. I 2002 var det samlede græs- og kløverfrøareal på 68.000 hektar. Men allerede i indeværende sæson ventes arealet at stige til 80.000-85.000 hektar.

Meldingen kom på Danske Frøavleres repræsentantskabsmøde på Hotel Nyborg Strand i onsdags. Her pointerede formand Thor Gunnar Kofoed, at de danske frøavlere går en lys fremtid i møde.

- Skal vi tro de danske frøfirmaers meldinger, vil der blive flyttet meget produktion til Danmark. Derfor vil den danske produktionsstigning fortsætte, så vi om få år kommer op på over 100.000 hektar, sagde formanden blandt andet i sin beretning.

Han understregede samtidig, at selvom den danske produktion er øget på det seneste, er der ikke noget, som umiddelbart tyder på, at de danske avlere er blevet dårligere betalt end kollegerne i udlandet.

Eksempelvis producerer polakkerne i dag kun cirka 20 procent af den mængde frø, de producerede før murens fald. Også i Baltikum er frøavlen gået betydeligt tilbage.

Udviklingen har betydet, at flere af landene er gået fra at eksportere græsfrø til i dag at være nettoimportører fra de »gamle« EU-lande.

- Den foreløbige udvikling i de nye EU-medlemslande har været en stor gevinst for danske frøavlere. Der er ingen tvivl om, at udvidelsen af det danske græs- og kløverfrøareal i løbet af 1990’erne fra omkring 50.000 hektar til nu 80.000 hektar i høj grad kan tilskrives forløbet i de nye medlemslande, pointerede Thor Gunnar Kofoed i sin beretning.

Den danske kvote svarer til et støttebeløb på 223,3 millioner kroner, mens arealet er blevet fastlagt til 82.024 hektar. Heraf er de 2.061 hektar oliefrø, mens resten er græs og kløver.

Trods udsigterne til en teoretisk, dansk kvoteoverskridelse, opfordrede Thor Gunnar Kofoed frøavlerne til at se tiden an, før de begynder at ændre deres produktion.

- Visse lande søger øjensynligt at tilrettelægge produktionen, så den nationale kvote ikke overskrides. Men efter min opfattelse er det ikke en vej, vi bør betræde i Danmark.

Der er så mange ubekendte faktorer i forbindelse med frøavl, at man ikke vil kunne planlægge sig ud af noget som helst på europæisk niveau, sagde formanden, som dog erkendte, at der er en reel risiko for en dansk kvoteoverskridelse i år.

Det vil sige, at Danmark kun straffes, hvis alle medlemslande laver fuld produktion, mens vi overskrider vores egen kvote.

I branchen forventer man, at der vil være flere lande, som ikke rammer produktionsloftet. EU-støtten til disse lande hertil tilfalder så lande, der overskrider, indtil loftet er nået.

- En eventuel støttereduktionen vil formentligt ikke være større, end at vi vil kunne leve med den i dansk frøavl, sagde formanden.

Han vurderede samtidig, at stabilisatorordningen, som har haft virkning fra 2002-høsten, ikke får nogen lang levetid. EU-Kommissionens nye forslag om støtteafkobling vil således betyde et farvel til stabilisatorordningen.