Mere vårbyg end hvede

(LANDBRUG FYN) Både historiske og aktuelle perspektiver indgik i chefkonsulent Anne Sloth’s beretning om årets virke, da Agrogården holdt planteavlsårsmøde sidste mandag.

- I 2002 var der igen mere vårbyg end hvede i markerne. Måske et forhold, som vil fortsætte, og det kan der være mange gode grunde til, sagde chefkonsulent Anne Sloth, Agrogården, i årsberetningen ved planteavlsårsmødet i Ryslinge Forsamlingshus i mandags.

Hun nævnte mange gode grunde til udviklingen. Vejrforholdene i efteråret 2001 havde spillet ind, men ellers er det behov for sædskifte på grund af græsukrudt, prisrelationer mellem foderkorn og maltbyg, 6 procent efterafgrøde og kvælstofkvoten.

Det historiske perspektiv fremkom ved at sammenholde det alsidige sædskifte fra 1950’erne, hvor arealet med vårbyg og hvede ikke udgjorde mere end 20 procent, heraf hveden kun tre procent. Vårbygarealet toppede sidst i 1970’erne, og i løbet af 1980’erne blev der mere og mere hvede.

I 1993 krydsede kurverne hinanden, og fra da af har vi hidtil haft mere hvede end vårbyg. Dyrkningen af vinterkorn fremmedes som bekendt af kravet om 65 procent grønne marker fra 1987.

Sidst i 1970’erne var udbyttet i vinterhvede 50-55 hkg pr. hektar, og som landsgennemsnit er det steget til 70-75 hkg og til de bedre områder, som blandt andet dækker Agrogårdens medlemmer, giver de bedste jorder 90-100 hkg.

Anne Sloth fremviste tal, der viste et svagt fald i udbyttet i 2001 og et lidt større fald i 2002. Vejrforholdene kan altid tillægges en del af skylden, med hun var overbevist om, at en del af skylden er det lave kvælstofforbrug.

- Stagnation kan skyldes, at vi ikke har haft små revolutioner de senere år, hverken med hensyn til sorter eller svampemidler. En anden forklaring er stigningen i flerårshvede, nævnte hun.

Udbyttestigningen de sidste 30 år har i gennemsnit været 1 hkg om året. Skulle denne udvikling være fulgt i 2002, skulle gennemsnittet have ligget på 77 hkg pr. hektar. Det blev cirka 70 hkg og dermed 7 hkg eller 10 procent mindre.

Deres beregninger ud fra forsøgene viser, at ud af faldet på de 7 hkg kan de 3 hkg tilskrives begrænsninger i kvælstoftilførslen. Resten skyldes de klimatiske forhold.

- Der synes altså at være en tendens til, at kvælstofkvoten er en begrænsende faktor for udbytterne, fremhævede chefkonsulenten.

I forbindelse med sortsvalget pegede Anne Sloth på vigtigheden af at vælge den rigtige sort på det rigtige sted, og stillede sig tvivlende over for, om alle landmænd bruger de rigtige kriterier.

- Jeg tænker for eksempel på vinterbyggen, hvor der de sidste to år er lavet forsøg, som tydeligt viser sortsforskelle med hensyn til følsomhed overfor manganmangel. Manganmangel er blevet en parameter, som absolut bør tillægges vægt. I forsøgene skiller sorterne sig klart ud i forhold til hvor stort merudbytte der har været efter tre gange mangansulfat, kunne Anne Sloth fremvise ud fra resultaterne.

- Man kan selvfølgelig sprøjte sig fra det – hvis vejr og tid tillader det. Men jeg mener klart, at når halvdelen af sorterne er følsomme, så bør de vælges fra på de jorder, hvor manganmangel er et problem.

Læs også