Kampen om sukkerroerne

(LANDBRUG FYN) To forslag fra sjællandske sukkerroedyrkere ventes at skabe livlig debat på roedyrkergeneralforsamlingen i Vissenbjerg næste onsdag, forudser dyrkerforeningens formand.

De senere år har generalforsamlingerne i Dyrkerforeningen ved Assens Sukkerfabrik haft en særdeles roligt og stilfærdigt forløb uden den helt store debat.

Sådan bliver det formentlig ikke denne gang, når sukkerroedyrkere fra Fyn, Syd- og Sønderjylland og Sjælland på næste onsdag, den 26. februar mødes i Vissenbjerghallen til dyrkerforeningens årlige generalforsamling.

En sjællandsk sukkerroedyrker fra Skælskør har på vegne af roedyrkere i ni sjællandske landboforeninger fremsendt to forslag til behandling på generalforsamlingen. Det ene forslag pålægger bestyrelsen at sørge for, at der etableres mulighed for fri samdyrkning af sukkerroekontrakter fra dyrkningsåret 2004.

Det andet forslag pålægger bestyrelsen at arbejde aktivt for, at Landsforeningen Danske Sukkerroedyrkere etableres til erstatning for de nuværende tre lokale dyrkerforeninger og overbestyrelsen i Danske Sukkerroedyrkere.

- Ordningen er udsat indtil videre, oplyser Peder Hovgård Rasmussen. De sjællandske landboforeninger gik sidste år ind i sagen og indklagede strukturordningen til Konkurrencestyrelsen. Her mente man, at sagen var så principiel, at den skulle videre til Konkurrencerådet. Rådets afgørelse ventes at foreligge i slutningen af februar, men det er i alle tilfælde for sent til, at ordningen – hvis den bliver godkendt – kan iværksættes i år.

- Nogle landmænd – ca. 100 på landsplan – har, i tillid til, at strukturordningen blev til noget, sået vintersæd i de marker, hvor der ellers skulle have været sukkerroer. De pågældende har af Danisco fået tilladelse til at undlade at dyrke sukkerroer i år, uden at fortabe deres kvoter.

- Formålet var at flytte kvoter til Assens-området, så man ikke skal betale broafgift for at få roerne transporteret over Storebælt. I henhold til en voldgiftsdom skal alle roedyrkere i hele andet være med til at betale broafgift for roer, der transporteres fra Sjælland til Fyn.

- Broafgiften koster ca. seks millioner om året, og det er penge, der går fra dyrkerne, understreger dyrkerforeningens formand, der ærgrer sig over, at strukturordningen ikke bliver gennemført.

- Det er jo en fornuftig ordning, så vi forstår ikke, at nogle af de sjællandske dyrkere – og de sjællandske landboforeninger – kæmper for at undgå den. Især da vi ved, at mange sjællandske dyrkere gerne vil af med deres kvoter – ligesom også mange med små roearealer andre steder i landet – mens kvoterne er noget værd, siger Peder Hovgård Rasmussen.

Læs også