EU-udvidelsen åbner store muligheder

- De nye medlemslande har kolossalt store forventninger til optagelsen i EU, sagde fødevareminister Mariann Fischer Boel på en LOK-konference i Odense Congress Center fredag den 17. januar.

Emnet for konferencen, der havde samlet godt 100 deltagere fra hele landbruget og tilknyttede sektorer, var »Hvordan klarer dansk landbrug sig i det nye Europa?«. Og det blev – foruden af fødevareministeren - belyst af en lang række indledere, blandt andre Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke.

- Jeg er ikke i tvivl om, at udvidelsen også vil være til fordel for os her i Danmark. Vi får 100 millioner flere mennesker med i et stort marked, og det vil åbne store muligheder.

- Ansøgerlandene må se i øjnene, at der på nogle områder vil være stagnation, mens der vil være fordele på områder som for eksempel oksekød og mælk.

- Vi er i Danmark godt rustede til konkurrencen på det større marked. De nye medlemslande har et kæmpe potentiale - og behov - for modernisering. Både inden for landbruget og fødevareindustrien. Det betyder store muligheder for eksport af teknik og know-how.

- De store krav, vi har stillet til os selv, har betydet, at Danmark ligger helt fremme med hensyn til fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd. Det betyder, at vores viden vil være efterspurgt. Derfor skal vi hilse konkurrencen velkommen, fastslog Mariann Fischer Boel.

- Vi skal heller ikke glemme, at vi også står over for nogle forhandlinger i verdens handels organisationen, WTO, understregede fødevareministeren.

- EU-Kommissionen

- Med hensyn til kvoterne er status quo ikke holdbar, fastslog Mariann Fischer Boel. Det er udmærket, at Kommissionen fortsætter tilnærmelsen til verdensmarkedspriserne, så man på sigt kan få afskaffet kvoterne. Desuden er der forslag om at »afkoble« den direkte støtte. Regeringen har klart tilkendegivet, at vi støtter en nedsættelse af den direkte støtte.

- Med dansk landbrugs store eksportorientering mener jeg, at WTO-forhandlingerne vil give dansk landbrug bedre muligheder. De nye lande står nu på tærsklen til den produktivitetsudvikling, som vi har været igennem de sidste 20-30 år. Jeg er overbevist om, sluttede fødevareministeren, at dansk landbrug vil stå rustet til at klare sig i konkurrencen om forbrugernes gunst.

- Vi kan nok ikke undgå, at der er nogle, man taler bedre sammen med end andre, og jeg mener ikke, der er noget odiøst i, at de store lande snakker sammen, fortsatte Peter Gæmelke.

- Forskellene i landbrugets politiske betydning ses blandt andet af, at kun fire EU-lande er netto-eksportører af landbrugsvarer. Det er Frankrig, Irland, Holland og Danmark – og efter udvidelsen også Ungarn. Der er også forskelle i strukturen. For eksempel har Danmark den største gennemsnitsstørrelse i Europa med hensyn til kvægbrug – og den næststørste med hensyn til areal.

- Hvordan sikres samhørighed og effektivitet i et udvidet EU med 25 lande – og måske flere?. Det er vigtigt at følge, hvordan opgavefordelingen skal være fremover mellem EU-systemet og det nationale – og at udvikle på de opgaver, som allerede i dag løses i fællesskab.

- Hvordan håndteres omlægninger og nye reformer, når der ikke er plads inden for budgettet? Vi mener, reformprocessen bør styres af WTO. Det er dårlig timing, at der p.t. er kommet forslag om at ændre på EU’s landbrugspolitik. Det må være rigtigt at vente, til vi har et samlet overblik over udvidelsen og WTO-forhandlingerne.

- Hidtil har landbrugsstøtten i EU været givet for at understøtte produktionen. Via afkobling kan det blive en økonomisk støtte. Spørgsmålet er, om det er klogt?

- Vi kan diskutere, om vi skal beholde kvoterne. Personligt mener jeg, at kvoterne giver en skævvridning. Men her og nu er vi ikke parat til at fjerne kvoterne på mælk og sukker. Det bliver ikke nogen let sag.

- Det er vigtigt, at vi kan fastholde konkurrenceevne og bæredygtighed – og fortsætte reformprocessen og reduktion af støtten. Men, understregede Landbrugsraadets præsident, det skal ske internationalt. Og vi skal sikre, at EU fortsat har en placering på verdensmarkedet. Visionen må være et markeds- og eksportorienteret landbrug – med fødevaresikkerhed og kvalitet i højsædet.