Ny landbrugsorganisation

Entusiasmen og gå-på-modet var helt i top, da 75 bønder mødte op til den stiftende generalforsamling i landsforeningen »Frie bønder - Levende land« på Båring Højskole lørdag den 25. januar 2003.

Viljen til at arbejde for at bedre forholdene for landmandsfamilierne på de mindre og mellemstore gik som en rød tråd gennem indlæggene i den livlige debat. Og som en parallel tråd gik ønsket om at drive landbrug i harmoni med både natur og landdistrikternes andre brugere og beboere.

Viljen og evnen til at drive landbrug i harmoni med natur og naboer giver selvrespekt og derfor også respekt og forståelse fra omgivelserne. Derfor skal den nye forening arbejde for at få dansk landbrug væk fra den nuværende industrialiseringsproces, der kun giver dårligt miljø, dårlig økonomi og konflikt med omgivelserne.

Det skal være hovedretningslinien for den nye forenings arbejde, fremgik det af både debatten og udkastet til erhvervspolitik.

Til at forvalte den store entusiasme valgte mødedeltagerne følgende:

Formand: Egon Kjær Sørensen, Hedevej 7, Dørup, 8660 Skanderborg. Næstformand: Henrik Kuske Schou, Ingelstrupvej 5, 4682 Tureby tlf.: 5628 2852.

Bestyrelsesmedlemmer: Gunnar Schmidt, Fællesvirkevej 2, Lourup, 6690 Gørding, Brian Madsen, Tinghusvej 1, 8783 Hornsyld, Ulla Ditlevsen, Parkvej 2, Sønderhøe, 6740 Bramming, Henning Nielsen, Gludvej 66, Glud, 8700 Horsens, Erling Præstholm, Skindbjergvej 4, Nr. Felding, 7500 Holstebro.

Læs også