Nordjyder på frierfærd i Folketinget

(EFFEKTIVT LANDBRUG) Repræsentanter for LandboNord har været på Christiansborg for at tale de nordjyske landmænds sag. Og det kan godt betale sig at møde politikerne, mener nordjyderne, der indtog »borgen« for en dag.

Kan en lille håndfuld landmænd råbe politikerne bag Christiansborgs tykke mure op?

- Ja, mener fem nordjyder fra LandboNord, der torsdag den 16. januar steg på morgenflyveren til København for at indtage »borgen« for en dag.

Turen til Folketinget havde to formål. Øverst på dagsordenen stod et møde med fødevareminister Mariann Fischer Boel for at præsentere resultatet af arbejdet i en studiekreds om EU. Dernæst benyttede folkene fra den nordjyske landboforening besøget på »borgen« til at »klæde« de nordjyske folketingspolitikere bedre på i en række spørgsmål med vital betydning for landbruget.

- Vi fik afleveret nogle synspunkter, som vi håber, politikerne husker, når de skal tage stilling til tingene, siger gdr. Per Østergaard, der var med på turen til Christiansborg. De fire andre var formanden for LandboNord Lars Møller, næstformand Palle Joest Andersen, 2. næstformand Lars H. Pedersen, og foreningens direktør Henning Krabbe.

Danmark har en energipolitisk målsætning om at reducere CO2-udledningen med 50 procent inden år 2030 og en handlingsplan, der hedder Energi 21. Og de målsætninger vil landbruget gerne være med til at opfylde, lød det fra de nordjyske landmænd.

Men politikerne skal hjælpe til.

- Vi er klar til at være med til at løse problemerne. Vi mangler bare lidt goodwill for at få reguleret på afgiftsniveauet, sagde Per Østergaard, som pegede på, at Sverige og Tyskland allerede har bioethanolfabrikker, der kører med et positivt økonomisk resultat.

Problemet skal løses. Derfor ser landbruget gerne flere kroner til forskning i ny teknologi, ikke mindst gylleseparering og biogasanlæg.

- Det er vigtigt at producere noget varme og noget energi, men det vigtigste for os landmænd er at fjerne lugten, så den ikke generer vores omgivelser, og at kunne skille de enkelte gødningsfraktioner, så vi kan udnytte kvælstoffet, fosforen osv. bedre, sagde Lars H. Pedersen.

LandboNord’s formand, Lars Møller, slog ned på VVM-behandling, der både volder amter og landmænd store kvaler. Alene i Nordjylland venter hen ved 400 landmænd på at få deres sager behandlet, oplyste Lars Møller, der også kom ind på et andet moment: landmændenes retssikkerhed.

Amterne har udviklet en praksis, hvor man for eksempel går ind og siger til en landmand, der gerne vil have en byggesag igennem: »Hvis du piller de her 20 hektar ud af dit sædskifte og lader være med at køre gylle på dem, så kan du få din sag igennem uden en VVM-behandling«!

- Landmændene ved, at det kan tage op til tre år at gennemføre en VVM-undersøgelse. Derfor siger mange ja til amtets forslag, selv om de ifølge loven er i deres gode ret til at køre gylle ud på det pågældende areal, sagde Lars Møller, der efterlyste klare retningslinier på hele VVM-området.

Hurdlerne er blandt andet fortrinsstillingen og arealkravet.

- Vi er ikke begejstret for fortrinsstillingen. Den ønsker de fleste af vores medlemmer fjernet. Vi skal også kunne tilpasse bedrifternes størrelse. Ellers kan vi ikke klare investeringerne i moderne miljøteknologi. Derfor ser vi gerne arealkravet erstattet med et sæt miljøregler, som landmanden skal overholde i stedet for, sagde Palle Joest Andersen, som også pegede på, at jordbrugskommissionerne efter hans mening har for få beføjelser. Tidligere kunne kommissionerne dispensere fra arealkravene. Og det skal de kunne igen, mener han.

- Mange landmænd bliver fanget i de mange områdeudpegninger, der finder sted i dag. Pludselig er man fanget i et område med drikkevandsinteresser eller andre ting, som gør, at der lægges restriktioner på jorden. I den situation bør jordbrugskommissionerne kunne dispensere fra afstandskravet på to kilometer, så man kunne få noget dispensationsjord, påpegede Palle Joest Andersen.

Klokken 16.30 var møderne med partierne forbi, og folkene fra Nordjylland var godt tilfredse med dagen.

- Det kan godt betale sig at møde politikerne ansigt til ansigt, mener Per Østergaard. Det er vigtigt med en forbindelse fra jordoverfladen og op til det besluttede organ. Hvis ikke vi kommer frem med vore holdninger, så får politikerne lavet noget, der ikke duer i praksis.

Fødevareminister Mariann Fischer Boel var velforberedt og godt inde i sagerne, da hun tog imod de fem repræsentanter fra LandboNord i fødevareministeriets domicil i Holbergsgade 2 - et par stenkast fra Christiansborg. Men hun er jo også bondekone, som hun selv bemærkede under mødet med nordjyderne.

Med hensyn til biobrændstof og CO2-reduktion sagde hun:

- Jo mere vedvarende energi, vi kan skabe, jo bedre chancer har vi for at matche de meget strenge krav til CO2-udledning, som var resultatet af Kyoto-aftalen. Men når det gælder afgiftsproblematikken, så må jeg henvise til skatteministeren, sagde Mariann Fischer Boel, der således behændigt fik »afgiftsaben« sendt videre til et andet skrivebord.

Fødevareministeren har også stor sympati for separeringstanken.

- Hvis man finder den rigtige løsning, så er det et guldæg, sagde hun, men konstaterede samtidig, at regelsæt og støttemuligheder står og falder med en »kugleramme med 90 kugler« - nemlig det antal stemmer, der skal til et flertal i Folketinget.

- Jeg er fuldstændig enig i, at uddannelseskravet og bopælspligten skal bevares. Og jeg har absolut intet tilovers for fortrinsstillingen, som kun er med til at skabe ondt blod i lokalområdet.

- Det vil også være fornuftigt at se på afstandskravet. I forbindelse med projekter, der indskrænker harmoniarealet, er det usandsynligt at forestille sig, at man skulle kunne finde erstatningsjord indenfor to kilometers grænsen, sagde Mariann Fischer Boel, som i forhold til jordbrugskommissionernes magt eller mangel på samme understregede, at landbruget er nødt til at være åbne overfor at skabe noget mere natur.

- Vi er velforsynede med fødevarer. Og vi lægger stadig arealer brak. Derfor handler det i høj grad også om at skabe goodwill i befolkningen, sagde fødevareministeren.

Den klareste udmelding kom fra den radikale Martin Hedegaard, der måtte træde til i stedet for Marianne Jelved, der havde travlt med at diskutere råd og nævn.

- Der er ting, vi er enige om. Og der er ting vi er uenige om, konstaterede den radikale politiker, der tog det positive først.

- Hellere miljøkrav end arealkrav. Hvis landmændene via ny teknologi kan overholde miljøkravene, er det fint. Men vi skal først have besluttet, hvor kvælstofniveauet skal ligge. Men det er et forslag, som I helt sikkert kan forhandle med os, sagde Martin Hedegaard.

- I forhold til afgift på biobrændstof er vi også enige. Vi så gerne afgifterne indrettet, så det, der er CO2-neutralt, bliver afgiftsfrit. På den måde får vi støttet vedvarende energiformer, sagde den radikale politiker, som tilføjede, at EU heldigvis også arbejder i den retning.

Men hvem skal betale for miljøet? Spurgte Martin Hedegaard også og gav svar.

- Det er vores grundlæggende holdning, at forureneren skal betale. Og det skal være udgangspunktet. Når det gælder jordbrugskommissionerne kan det godt være, at de skal have nogle flere beføjelser. Men så må det også være rimeligt, at det ikke kun er landmænd, der sidder der. Kommissionerne skal afspejle både landbrugs- og naturinteresser, fastslog Martin Hedegaard.

Læs også