Fødevareminister Mariann Fischer Boel er parat til at ændre Danmarks strategi for bekæmpelse af kogalskab (BSE). Det var signalet til deltagerne på Fynsk Kvæg’s årsmøde torsdag i Nyborg.

- Fra dansk side har vi besluttet, at vi i de situationer, hvor BSE konstateres, slår hele besætningen ned. Ikke mindst efter ønske fra landbruget selv og fra brancherne.

Jeg har dog også bemærket, at der er kritik af den benyttede model, og at man nogle steder fra ønsker en kohortemodel, hvor kun udvalgte dyr slås ned i en BSE-ramt besætning.

- Jeg vil gerne sige, at hvis landbruget selv ønsker praksis omkring BSE ændret, er jeg indstillet på at lytte til argumenterne, pointerede ministeren på kvægmødet.

- Indtil nu har der været en lang periode, hvor vi har haft brug for at signalere tryghed overfor vore kunder og forbrugere. Det har vi fortsat, og vi vil ikke gå på kompromis med sikkerheden.

- Men, fortsætter slagteriformanden, vi vil gerne diskutere spørgsmålet. Der er således kommet ny faglig viden fra EU og fra vore egne eksperter. Og derfor er vi klar til at se på sagen og til at diskutere en ændret praksis. Hvis en kohortemodel eller en anden model kan give os samme sikkerhed som den nuværende model, så kan der for vores skyld godt ske ændringer, vurderer Bent Claudi Lassen.

- Jeg er helt på det rene med, at det er en voldsom psykisk belastning for en kvægmand, der har opbygget en flot avlsbesætning, at se et livsværk blive nedslagtet. Det har jeg fuld forståelse for.

Men jeg ved også fra folk, som har været turen igennem, at de, når det hele er overstået, har været tilfredse. Ikke mindst fordi enhver tvivl dermed er væk, og de efterfølgende skånes for at gå rundt med en frygt for, om der måske alligevel kommer BSE igen. Den form for tvivl vil kunne mase sig på, hvis vi vælger en anden model end i dag.

Men som nævnt er jeg parat til at lytte, hvis landbruget selv ønsker en ændret praksis omkring de her ting, sagde Mariann Fischer Boel.

Men hvis særlige betingelser er opfyldt, kan det enkelte land vælge at aflive den såkaldte fødselskohorte, dvs. dyr, som er født eller opdrættet i det smittede dyrs besætning inden for et år før det smittede dyrs fødsel og op til et år efter det smittede dyrs fødsel.

Normalt udgør fødselskohorten cirka en tredjedel af hele besætningen.