Landbruget: 8-tal til finanslovsforlig
– Det kan kun blive til et 8-tal på 13-skalaen, siger Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke.
– Jeg efterlyste brede forlig om finansloven, da regeringen lagde sit forslag frem, og det er positivt, at der er skabt en række brede delforlig, bl.a. på beskæftigelses- og forskningsområdet. Modsat er der områder, hvor vi ikke kommer uden om en dumpekarakter, fastslår Landbrugsraadets præsident.
– Sidste års finanslov var præget af arvegods fra den tidligere regering, men i år har man haft frie hænder, og VK-regeringen kan i hvert fald ikke beskyldes for at være specielt landbrugsvenlig. Samlet vurderer vi således, at finanslovsaftalen forringer landbrugets rammevilkår med over 250 mio. kr. Regeringen fortsætter udsultningen af landdistriktsprogrammet, i februar blev støtten til strukturprojekter nulstillet, og nu er det forbedringsstøtteordningen, det går ud over. Det virker stærkt konkurrenceforvridende, fordi ordningen stadig kan bruges i de andre EU-lande, siger Peter Gæmelke.
– Vi har i forvejen jordskatter og CO2-afgifter, som også svækker landbrugets konkurrenceevne i forhold til de andre EU-lande, og med finansloven drejer regeringen håndtaget endnu en omgang. Nok er vi effektive i dansk landbrug, men der er en grænse for, hvor stor en svækkelse af konkurrenceevnen vi kan klare. Jeg er skuffet over, at regeringen tilsyneladende har den modsatte opfattelse, siger han.
Landbrugsraadets præsident er til gengæld tilfreds med, at der bliver afsat 75 mill. kr. over tre år øremærket til fødevareforskning, og at der bliver afsat flere frie forskningsmidler.
– Nu er det afgørende, at disse midler kommer i spil på jordbrugs- og fødevareområdet. Det er helt afgørende for at få det løft i forskningsindsatsen, som vi mener er bydende nødvendigt, siger han.
Peter Gæmelke glæder sig over, at tilskuddet til konsulentordningen videreføres uændret, men er skuffet over, at det skulle gå ud over landbrugets efteruddannelses- og vikarordninger, da regeringen i sin finanslovsaftale ellers har prioriteret uddannelse og sociale ordninger højt.





































