Fendt melder sig i dette efterår med en ny modelrække over temaet Vario TMS. Traktor Management System (TMS) står for den kommunikation, der nu er gennemført mellem motor og transmissionen.

Importøren Fendt Skandinavia A/S i Grindsted oplyser, at 800 Vario TMS serien vil blive præsenteret på LIB 2002 i Fredericia i november måned. Der i mod er der mere tvivl om den helt store nyhed, den 310 hk store Fendt 930 Vario TMS kan præsenteres på LIB-udstillingen. Stortraktoren fra Fendt ventes først salgsklar fra foråret 2003.

Ærgerligt nok, lyder det hos importøren i Grindsted, for vi kunne med garanti gå ud og sælge de første fem af disse kæmper.

- Drømmetraktoren fra Fendt, kalder den danske importør, Alex Petersen kalder den længe ventede stortraktor.

Traktorføreren kan nu frit vælge, om han vil tæmme de mange hestekræfter med højre hånd og et joystick eller med foden på en kørepedal. Han bør dog vide hvad han vil, før han slipper kræfterne løs, idet det forlyder, at den nye Fendt 818 Vario TMS kan accelere fra nul og op til en hastighed på 50 kilometer i timen på ni sekunder.

I den trinløse Vario-transmission har man søgt at nedsætte transmissionstabet ved at dele kraften mellem en hydraulisk og en mekanisk kraftoverførsel mellem motor og hjul. Det betyder for eksempel at den største del af kraften overføres via et hydraulisk system under opstarten, hvor man har brug for en blød og kontrolleret igangsætning. Når hastigheden stiger forskydes mere og mere af kraftstrømmen til den mekaniske del, hvor tabet er mindre.

16 forskellige optimerede sekvenser af vendeforløbet med for eksempel redskabskombinationer kan gemmes. I den lagrede sekvens kan rækkefølge og bestemte handlinger med for eksempel lift og kraftudtag både for og bag, hydraulikfunktionerne, firehjulstrækket, differentialespærren og motoromdrejningstallet inddrages.

Også affjedringen af førerkabinen og førersædet er blevet forbedret på de nye Fendt traktorer, hvor føreren også får glæde af den komfortforbedring, en affjedret foraksel yder ham.