Bestyrelsesmedlem i Dansk Familielandbrug og indædt fusionsmodstander, Gunnar Schmidt, Gørding, mener, Landboforeningernes køb af bladet Dansk Landbrug, rokker fundamentalt ved forudsætningerne for en fusion mellem Dansk Familielandbrug og Landboforeningerne.

- Det vil være en fusion under falske forudsætninger. I oplægget hedder det, at man vil sammenlægge bladdriften og fortsætte med ét blad. Nu har Landboforeningerne købt et blad mere, og jeg kan forstå, at man vil drive bladet videre. Det ændrer da helt afgørende ved fusionsoplægget, pointerer Gunnar Schmidt, der føler sig ført bag lyset.

- Jeg kan godt forstå, man ønsker at sikre sig navnet Dansk Landbrug. Men hvad skal vi med et blad mere, når tanken er, at der skal rationaliseres? Og hvilken redaktionel profil skal dette blad have, og hvordan skal det drives?

- Alt det har vi slet ikke diskuteret, og det er da et problem, fordi bladet også bliver vores, hvis vi fusionerer med Landboforeningerne, kommer det fra Gunnar Schmidt.

- At Landboforeningerne har købt et blad mere giver et mere plumret billede. Ikke mindst for de medlemmer, der er i tvivl om fusionen. Et af argumenterne fra tilhængerne har jo været, at bladdriften kan blive rationaliseret ved en fusion. Nu har man pludselig tre bladkulturer, der skal slås sammen, og måske flere blade, der skal køre videre. Sådan noget ved vi jo koster. Så man kan med rimelighed spørge, hvor rationaliseringsgevinsten pludselig er henne i det her, påpeger Niels Chr. Larsen.

Samtidig beklager han, at bladet Dansk Landbrug bliver lagt ind i foreningsregi.

- Det får mig til at tvivle på bladets uafhængighed. Og jeg føler, vi mister en del af den mangfoldighed, der præger vores fagpresse, med det der nu er sket.

- Den handel ændrer ikke noget som helst, fastslår han over for Effektivt Landbrug.

»Der kan ikke ændres et komma i fusionsaftalen, så falder aftalen væk, der bliver kun et sekretariat og et blad, men til gengæld får medlemmerne igen blad hver uge, fastslog Peder Thomsen på et pressemøde om fusionen.«