Peter Gæmelke om landbrugsstøtten

Fødevareøkonomisk Institut barsler med en analyse af konsekvenserne for landbruget og samfundet, hvis man omlægger landbrugsstøtten og barberer den ned til halv størrelse. Udgangspunktet for beregningerne er, at man helt fjerner al direkte støtte og samtidig reducerer importafgifterne med 30 pct.

Til Jyllands-Posten siger Landbrugsraadets præsident torsdag, at beregningerne er "spændende", og at han er enig i den langsigtede vision.

– På langt sigt skal støtten aftrappes, for det er indlysende, at den skaber en række problemer. For mig er det helt afgørende spørgsmål imidlertid, hvordan vi når frem til dette mål, uden at en masse landmænd kommer i klemme undervejs. De skal sikres med overgangsordninger. Analysen siger jo intet om de mange landmænd, der på kort sigt vil opleve dramatisk fald i indtjeningen, hvis vi ændrer støtten, siger Peter Gæmelke.

Han understreger samtidig, at samfundet skal gøre sig klart, om man er beredt på de konsekvenser, en liberalisering vil betyde for strukturudviklingen i form af færre, men større landbrug.

En anden problemstilling, som er væsentlig at have i tankerne, er USA’s nye landbrugspolitik.

– Vi er i en situation, hvor USA har vedtaget en landbrugspolitik med øget støtte til landmændene, mens der er stor usikkerhed om EU’s udvidelse og hvor import af billigt korn til EU giver voldsomme problemer for EU’s egne landmænd. I den situation er der ikke en jordisk chance for at gennemføre vellykkede reformforhandlinger. Vi skal have aftrappet landbrugsstøtten, men det skal ske afbalanceret i EU, i USA og i WTO-regi. Og det er helt urimeligt at forlange, at europæiske landmænd uden videre skal aflevere markederne til f.eks. amerikanske farmere pga. en isoleret EU-reform, fastslår Peter Gæmelke.