Tæt landbrugsskole-samarbejde
Uanset forslag om ændring af tilskuddene til landbrugsskolerne ser forstander Christian Ermose positivt på fremtiden.
Et forslag til Finansloven for 2003 om ændring af beregningen af tilskud til blandt andet landbrugsskolerne, har i den seneste tid ført til indslag i såvel trykte medier som i TV, der har forudset, at flere af de danske landbrugsskoler, heriblandt Korinth, skulle være truet af lukning eller i bedste fald være tvunget til fusion med andre skoler.
Helt så galt ser det dog ifølge Korinth Landbrugsskoles forstander, Christian Ermose, ikke ud.
Men dels har de to landbrugsskoler allerede i forvejen et tæt samarbejde på flere områder, blandt andet i kraft af, at de to har delt landmandsuddannelsen imellem sig således, at Korinth tager sig af grunduddannelsen (modul 1A og 1B), mens Dalum tilbyder overbygningsuddannelserne (modul 2, 3 og 4 samt agrarøkonom). Og dels havde det omtalte møde været planlagt længe før, forslaget om de nye tilskudsregler blev fremlagt.
- Efterfølgende kom TV Fyn her i tirsdags for at lave et indslag. Imidlertid klippede de så meget i spørgsmål og svar, så indslaget kom til at virke stærkt – og med den dramatiske overskrift »Landbrugsskole truet af lukning«.
- Det er klart, at hvis forslaget bliver gennemført, som det foreligger i dag, så vil det have de virkninger, som har været beskrevet i medierne, og så kan det måske komme på tale med en fusion. Men lad os nu lige trække vejret og se, hvad der sker, siger Christian Ermose, der glæder sig over, at begge de to fynske landbrugsskoler har en rimelig økonomi. Og som nævnt i forvejen et ganske tæt samarbejde.
- Den beslutning har ministeriet imidlertid ikke ville tage. Man vil åbenbart hellere ændre de økonomiske vilkår for skolerne og så lade konkurrencen afgøre, hvilke skoler der skal overleve, konstaterer Christian Ermose. Han fremhæver, at de to fynske landbrugsskoler ikke konkurrerer med hinanden men har et godt og konstruktivt samarbejde.