Danmark har igen IBR-fri status
Ifølge Dansk Kvæg er der ingen grund til at tvivle på, at IBR-smitten er kommet som en luftbåren smitte fra besætninger syd for grænsen.
- De tre IBR-ramte besætninger i Sønderjylland er nu saneret, og den intensiverede overvågning i området viser, at IBR-fri status er genoprettet, oplyser Dansk Kvæg.
Det sker efter, at tre besætninger i Sønderjylland i foråret blev slået ned, efter at der var konstateret IBR-smitte hos et eller flere dyr i besætningerne.
- Fra den første besætning i Rødekro forelå først i april måned to slagteblodsprøver positive med svag IBR-reaktion, og umiddelbart efter forelå yderligere en tank-mælksprøve med positiv reaktion, oplyser Dansk Kvæg.
Besætningen var på 334 dyr med 146 malkekøer, alle opstaldet i ét staldrum. Dansk Kvæg indgik en saneringsaftale med ejeren, og besætningen blev ud-slagtet den 8. maj 2002.
En tankmælksprøve viste medio april måned en svag positiv IBR-reaktion hos en besætning ved Tønder. Besætningen var på 262 dyr med 141 malkekøer. Dyrene var opstaldet i 3 separate stalde. Efter indgåelse af en saneringsaftale med ejeren blev besætningen udslagtet medio maj måned.
Sidste IBR-besætning blev fundet i sønderjyske Bylderup-Bov. Besætningen var på 244 dyr med 105 malkekøer. Da besætningen var akut smittet, og smitterisikoen for nabobesætninger måtte anses for maksimal, blev besætningen udslagtet straks efter.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































